Rørt til tårer: - Det er helt fantastisk

Janni Ree er blevet farmor for anden gang

Janni Ree og Karsten Ree er lige nu på ferie i Frankrig. Foto: Privat
Janni Ree og Karsten Ree er lige nu på ferie i Frankrig. Foto: Privat

Smilene er store hos forsidefruen Janni Ree lige for tiden.

Hun er nemlig netop blevet farmor for anden gang.

Det fortæller hun på sin Instagram-profil.

Se også: Overvejer ny operation

'Jeg er blevet farmor igen, så jeg har fået mit andet barnebarn. Jeg er lykkelig, men er ked af, at jeg er så langt væk'. Min svigerdatter har født før tid', lyder det fra Janni, der fortsætter:

'Det har været en hård og hektisk fødsel, men begge har det godt nu. Han vejer 3500 gram og er 50 centimeter lang. Glæder mig til at komme hjem og se ham. Jeg er så glad og stolt endnu en lille skøn dreng til samlingen', skriver hun til et billede, hvor hun sidder sammen med sin mand, Karsten Ree.

Janni Ree er en del af TV3-programmet 'Forsidefruer'. Foto: Janus Nielsen
Janni Ree er en del af TV3-programmet 'Forsidefruer'. Foto: Janus Nielsen
 

Hårdt
De to er lige nu på ferie i Provence, og derfor går der noget tid, før de kan se den lille ny.

- Det er jo så dejligt. Men jeg er ked af, at vi er hernede, når det sker. Det er hårdt. Men sådan er det. Vi kan ikke planlægge det hele, og min svigerdatter fødte før tid. Vi er hernede indtil 10. juli, så vi må vente lidt med at se ham, siger en glad Janni Ree og fortsætter:

- Jeg har spurgt Karsten, om han ikke vil leje et privatfly, så vi kan komme hjem. Han synes, jeg er sindssyg, griner hun.

Ifølge Janni Ree gik fødslen af hendes lille nye barnebarn ikke helt efter planen, men både barn og mor har det godt nu.

Se også: Janni Ree: 'Lad mig lave min numse i fred'

- Han mistede hjertelyd og blev blå, så pludselig var der læger over det hele. Det var en meget dramatisk fødsel. Men alt er godt nu, og han er sund og rask, siger Janni, der er meget glad og stolt:

- Vi er meget stolte. Det er flyvende farmor her, og det er dejligt at være ung farmor. Jeg føler, at jeg selv lige har fået børn, så nu at blive farmor igen er virkelig stort. Jeg er meget stolt og har let til tårer i øjeblikket, og jeg har grædt et par gange den seneste tid.

I september bliver Janni Rees datter, Nathalie, mor for første gang, og dermed bliver Janni Ree både farmor og mormor indenfor få måneder.

- Det er fantastisk og dejligt. Jeg er meget glad og stolt, og de største gaver, man kan få i livet, får jeg her i 2020, siger 50-årige Ree.

I anledning af Janni Rees 50-års fødselsdag viste hun sin krop frem i et stort fotoshoot her på Ekstra Bladet. Se alle billederne her (+).