Røverkøb: Stor rabat på komtesses liebhaver-villa

Det har været svært for komtesse Camilla af Rosenborg at komme af med sin villa efter skilsmissen 

I 2018 blev komtessen gift igen. Denne gang med kokken Ivan Ottesen. Foto: Mogens Flindt
I 2018 blev komtessen gift igen. Denne gang med kokken Ivan Ottesen. Foto: Mogens Flindt

Hele ni værelser, en finsk masseovn og farverig indretning - denne Birkerød-villa er fyldt med kreative og interessante detaljer, men det er heller ikke, hvem som helst, der har boet i det. 

Det er nemlig Camilla af Rosenborg, der har sat sit 238 kvadratmeter store hus til salg, oplyser Boliga.

Se også: Efter skilsmissen: Komtesse-villa sættes til salg - igen

Det er ikke første gang, at komtessen har haft det på markedet. Huset blev nemlig udbudt til salg i 2016, så endnu engang i 2018 og nu er det altså til salg igen. Modsat de to andre gange, er der dog blevet justeret på prisen. 

Oprindeligt skulle en køber betale 6.995.000 kroner for at blive den nye ejer. Den pris er nu blevet skåret ned med godt halvanden million kroner. Derfor kan villaen nu blive din for 5.498.000 kroner - en pris, der ligger et godt stykke under gennemsnittet for området. 

I Rudersdal kommune skal man nemlig for øjeblikket i gennemsnit betale 38.669 kroner pr. kvadratmeter, mens komtessens hus er udbudt til en kvadratmeterpris på omkring 23.100 kroner. Det viser tal fra Boliga.

Se også: Camilla af Rosenborg skal skilles

Artiklen fortsætter under billedet ...

Her ses Camilla af Rosenborg med eksmanden, Mikael Rosanes. Foto: Jesper Mortensen
Her ses Camilla af Rosenborg med eksmanden, Mikael Rosanes. Foto: Jesper Mortensen

Skilsmisse skyld i salg
Huset kom oprindeligt på markedet, fordi Camilla af Rosenborg og hendes nu tidligere ægtemand, Mikael Rosanes, havde valgt at gå hver til sit. Det forklarede hun Boliga, da huset først blev udbudt til salg.

Komtessen, der er Kong Christian d. 10.s tipoldebarn, Dronning Margrethes grandniece og kronprins Frederiks og prins Joachims grandkusine, er sidenhen blev gift igen. Det skete i sommer med kokken, Ivan Ottesen. 

Se komtessens hus her

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere