Rystet dansk realitydeltager: - Han ønsker mig død

Det er virkelig voldsomt og tankevækkende, lyder det fra Line Maria Busk, der dog samtidig kan glæde sig over, at hun også får mange positive beskeder fra folk på de sociale medier

'Ex on the Beach' har gang i sin tredje sæson herhjemme. Castingen til en fjerde sæson er allerede i gang. Foto: Janus Nielsen
'Ex on the Beach' har gang i sin tredje sæson herhjemme. Castingen til en fjerde sæson er allerede i gang. Foto: Janus Nielsen

'Ex on the Beach' er tilbage.

Søndag havde den tredje sæson premiere, og der er indtil videre vist tre afsnit. Selv om den nye sæson er i sin spæde start, har deltagerne allerede kunnet mærke opmærksomheden på de sociale medier.

Se også: Vildt drama i knaldeprogram: - Jeg klasker dig en

Det vælter ind med nye følgere, og 22-årige Line Maria Busk er eksempelvis steget 10.000 følgere på Instagram. Hun har dog måttet erfare, at opmærksomheden ikke er lutter positiv.

- Jeg har fået mange negative beskeder, men det følger jo ligesom med, når man får noget succes, ik, siger Line Maria Busk indledningsvis og erkender, at særligt én besked rystede hende.

- Jeg har blandt andet fået en besked, der kom efter afsnit to, hvor jeg er på date med Kristian. Vi er ude på en båd og hopper i vandet fra båden. Man kan se, at vi hopper ned i vandet, og så er der fandeme en, der har skrevet til mig, at han håber, jeg rammer den skarpeste klippe med hovedet først. Altså, hold da kæft.

- Hvordan reagerer du på sådanne beskeder?

- Jeg svarede ikke. Jeg blev godt nok rystet og tænkte 'hold da op, der er en, der ønsker mig død'. Vi har altså kun været på skærmen i tre afsnit, men jeg må virkelig have gjort et stort indtryk på ham, siger Line Maria Busk.

- Hvordan har du det med at modtage sådan nogle beskeder?

- Jeg synes, det er rigtig vildt, at folk kan have sådan en holdning til en. Det er virkelig voldsomt og tankevækkende, at man som seer kan sidde og følge med i tre afsnit og have sådan en holdning til folk. Hvis der er nogen, der markerer sig, kan man da godt tænke 'hold nu kæft, hvorfor skal hun være sådan der', men at man ligefrem kan kigge på en og ønske personen død, det synes jeg er rimelig vildt, siger hun.

Se også: Penis-joke går amok: Sjældent set større

Line Maria Busk mener dog samtidig, at det er en del af gamet, når man optræder i et realityprogram, og noget som hun skal vænne sig til.

Line Maria Busk er en del af startcastet i den nye sæson. Foto: Janus Nielsen
Line Maria Busk er en del af startcastet i den nye sæson. Foto: Janus Nielsen

Også positive
Det er heldigvis ikke udelukkende negative beskeder, der vælter ind i indbakken. Tværtimod kommer der også rigtig mange positive, og dem værdsætter hun.

- Jeg får også rigtig mange fede henvendelser fra folk, der synes, jeg er nice i programmet og kører en god stil. Andre skriver, at de vil være ligesom mig - dem har jeg virkelig fået meget af. Der er også dem, der skriver, at de håber, jeg vinder, men man kan jo ikke vinde noget i 'Ex on the Beach', griner hun.

Se også: Skuffet over 'Ex on the Beach': Det var lort

Hvordan det går Line Maria Busk i 'Ex on the Beach' kan ses på Kanal 4 søndag til tirsdag og på streamingtjenesten dplay.

Skærm

Mest læste i flash!