Rystet: Slået på i kirken

Tv-læge Charlotte Bøvings kæreste blev søndag slået flere gange under en gudstjeneste i Varde. Parret er mildt sagt rystede

- Siden vi skrev om episoden har vi fået så mange kærlige beskeder tilbage. Det varmer, siger Charlotte Bøving. Privatfoto
- Siden vi skrev om episoden har vi fået så mange kærlige beskeder tilbage. Det varmer, siger Charlotte Bøving. Privatfoto

- Det var voldsomt! Vi er stadig meget påvirkede af det, der skete.

Sådan siger Charlotte Bøving knapt et døgn efter, at hendes kæreste blev udsat for slag i deres lokale kirke i Varde.

Bøving var sammen med Christina Jørgensen og hendes datter taget til gudstjeneste i Sankt Jacobi Kirke søndag formiddag, og ud at det blå blev tv-lægens kæreste slået flere gange.

- I kirken står stolene på grund af corona med en meters mellemrum. Jeg sad i midten, og inden gudstjenesten gik i gang, gav jeg både Christina og hendes datter et lille klem - sådan et god gudstjeneste-klem. Det fik den ældre mand bag os til at give Christina et knytnæveslag på skulderen, fortæller Charlotte Bøving.

Se også: Tager stort skridt i forholdet

I første omgang troede parret, der skal giftes i netop Sankt Jacobi Kirke, at herren med slaget ville gøre opmærksom på, at de skulle holde afstand på grund af corona. Det skriver Christina Jørgensen i et opslag på Instagram.

'Jeg blev forskrækket men svarede for virkelig at tage de mest overbærende briller på: 'ah vi bor sammen, så det er helt ok vi sidder tæt (Corona)'. Han hvæsede: 'Det ved jeg sgu da godt og det der må I pakke sammen til I er der hjemme!, skriver Christina Jørgensen, der ikke slap med det ene slag.

'En halv time senere inde i gudstjenesten, blev Charlotte meget rørt og jeg satte mig tæt ved hende, tog igen hendes hånd, kiggede blidt på hende og holdt en anden hånd på hendes ene skulder. Indrømmet jeg tænkte på den vrede herre bagved os men besluttede mig for at lade kærligheden være forrest. Som enhver ville gøre med sin elskede. Bum... jeg fik en salmebog banket hårdt på min skulder af samme ældre herre igen. Og med ordene 'I må simpelthen pakke det der væk!', skriver hun.

Se også: Tv-lægens svære beslutning

Slaget med salmebogen fik Charlotte Bøving til at reagere.

- Jeg sagde til ham, at nu var det simpelthen nok! Tårerne løb ned ad mine kinder, for jeg var så rørt over den prædiken, der handlede om kærlighed. Og vi gjorde virkelig intet upassende. Christina gav mig et klem og tog min hånd. Der skete intet, der minder om manglende respekt i en kirke. Det må have foregået i mandens hoved, siger Charlotte Bøving, der var total målløs over episoden.

Charlotte Bøving og Christina Jørgensen har måttet udskyde deres bryllup på grund af corona. Foto: Linda Johansen
Charlotte Bøving og Christina Jørgensen har måttet udskyde deres bryllup på grund af corona. Foto: Linda Johansen

- Jeg har aldrig oplevet noget lignende. Aldrig! Men vi har sgu ondt at den mand, der har fået sådan en forstokket opdragelse. Og af hans kone! Efter gudtjenesten kom hun over til Christina og bad hende give mig et kram. Hun kunne jo se, hvor ked af det, jeg var, siger tv-lægen.

- De slag, Christina fik, vil I betegne det som vold?

- Ja! Det var vold. Selvfølgelig var det det, siger Charlotte Bøving.

- Har I tænkt jer at anmelde det?

- Nej. Vi har nærmere ondt af den ældre mand. Egentlig tror jeg ikke, at det var hans intention at slå, men han havde så mange frustrationer, et han slog hårdere, end han selv troede, siger Christina Jørgensen, der både i går og i dag har svært ved at begribe, hvad hun har været udsat for.

- Til at starte med tænkte jeg, at det ikke var sket. Men jeg kunne jo mærke det. Jeg kunne mærke det knytnæveslag flere timer i min skulder, siger hun inden Charlotte Bøving tager ordet.

Se også: Skilt for få måneder siden: Nu skal hun giftes igen

- Den her oplevelse sidder i os. Det kan ikke være rigtigt, at nogen skal udsættes for det i 2020. Hvis ikke der er rum til kærlighed i en kirke, så ved jeg ikke..... Og vi har altid kun mødt respekt og tolerance i kirken og fra den fantastiske præst, som også skal vie os. Det skal den gamle mand ikke have lov at ødelægge!

Læs hele Christina Jørgensens opslag her: