Så du det: Jes Dorph i fræk og 'beskidt strik'

Tv-værten var i aftes iført en juletrøje med rensdyr, der parrede sig

Jes Dorph har selv foreviget oplevelsen i den frække trøje. Foto: Thomas Sjørup
Jes Dorph har selv foreviget oplevelsen i den frække trøje. Foto: Thomas Sjørup

Jes Dorph-Petersen tog mandag aften tv-julehyggen til nye højder, da han iført en knaldrød sweater bød velkommen til 'Go' aften Danmark'.

Som den opmærksomme seere opdagede, var kåde rensdyr sirligt var strikket ind i juletrøjen. Faktisk var der tale om direkte parring udført lunt og blødt i garn.

- Grunden til jeg havde den på, var, at jeg talte om Christmas Jumper Day og den forestående Ugly Sweater Day, der officielt er på fredag. Så synes vi også, at jeg skulle have en juletrøje på. Historien bag er, at vi bare fandt en trøje, der lå der i forvejen, så jeg aner ikke, hvor den stammer fra, siger Jes Dorph-Petersen til Ekstra Bladet.

Se også: Jes Dorph misbrugt i stort svindel-nummer

Den 59-årige tv-vært havde selv set, hvad der foregik på trøjen. Alligevel valgte han at tage den på - men kun i to et halvt minut, så var han tilbage i almindelige tv-uniform.

- Ja, det er en ren tilståelsessag, griner han.

- Jeg havde simpelthen en trøje på, hvor dyr parrer sig. Jeg beklager, hvis nogen har følt sig stødt, siger Jes Dorph-Petersen med en god portion ironi i stemmen.

Tv-værten har selv lagt et par billeder af trøjen ud på sin Instagram, hvor han kalder sweateren for 'beskidt strik'.

Vis dette opslag på Instagram

Beskidte strik

Et opslag delt af Jes Dorph-Petersen (@jes_dorph) den

Han fortæller, at han ikke har fået nogen henvendelser fra sure læsere. Endnu i hvert fald.

- Det er jeg glad for. Samtidig er jeg overrasket over, hvor meget opmærksomhed den trøje har fået. Det begyndte allerede, da jeg kørte hjem i aftes, siger han.

Mens mange danskere kan se frem til at gå på juleferie på fredag, så er julen i år en delvis arbejdsjul for Jes Dorph-Petersen.

- Jeg skal arbejde lidt mellem jul og nytår. Og så skal jeg på arbejde nytårsaften, så det skal jeg også have forberedt, siger tv-værten, der ikke har noget imod at skulle sende fjernsyn til den ferieramt nation.

- Det passer mig fint. Jeg kan godt blive lidt rastløs, hvis det hele går op i at holde fri. Og så er det lidt som at være ved fronten i en krig, når man er på arbejde de dage. Der er sådan en speciel stemning og sammenhold. Og god mad! Der bliver hygget lidt ekstra, siger han.

Jes Dorph-Petersen mangler at få et par gaver i hus, før han er helt klar til turen om juletræet 24. december.

Se også: Jes Dorph måtte hutle sig igennem: Skammen sad i mig

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere