Så fik København sin verdensklasse-arena

Kronprins Frederik åbnede Royal Arena, og overborgmesteren var en glad mand

Parat til at klippe.
Parat til at klippe.

- Tillykke København, og tillykke Danmark. Hermed er Royal Arena åben, sagde kronprins Frederik, da han i eftermiddag klippede snoren over til den nye Royal Arena i Ørestaden, der skal sørge for at bringe hovedstaden ind i kampen om de store sports-, kultur- og sports-arrangementer, både lokalt og på internationalt plan.

Lige præcis på det område har det i mange år haltet for hovedstaden, når det ikke lige kunne henlægges til national-arena, Parken.

I stedet har især Herning levet højt og flot på byens arena, Boxen, der har haft en tendens til at snuppe koncert-navne og sports-begivenheder for næsen af København, der ikke har haft en tilsvarende lokalitet at byde på.

Men nu er det slut med mindreværds-komplekserne overfor jyderne.

Se også: Borgmester modtog vederlag - men meldte fra til alle møder

Kronprinsen  ankom fem minutter efter den bebudede tid, men blev modtaget af bl.a,. overborgmester Frank Jensen.
Kronprinsen ankom fem minutter efter den bebudede tid, men blev modtaget af bl.a,. overborgmester Frank Jensen.
 

Kronprinsen med følge i Royal Arena.
Kronprinsen med følge i Royal Arena.
 

Ren verdensklasse
København er i den grad på banen med en arena til 1,4 mia. kr., der af samtlige talere ved indvielsen blev betegnet som være af ren verdensklasse.

Overborgmester Frank Jensen var særligt stolt. Visionen om arenaen var opstået på hans kontor i 2011 ved et møde med erhvervsforeningen Realdanias daværende administrerende direktør, Flemming Borreskov, og nu var den der endelig.

- Det er en en kæmpestor dag for København, men også for hele Danmark. Det er en arena, der skal samle hele Danmark med en togforbindelse lige udenfor døren og en lufthavn tæt på med et rute-net med 150 destinationer, sagde han til Ekstra Bladet, mens der indbudte gæster var ved at indfinde sig til åbningen.

Se også: Vred Lars Ulrich sviner kollegerne

Et nyt vartegn for hovedstaden.
Et nyt vartegn for hovedstaden.
 

Wauv-oplevelse
- Slut med mindreværdskompleks overfor Herning?

- Det har jeg nu aldrig haft. Jeg holder af at komme til Herning og vil fortsat komme til arrangementer der. Men mere til byer, som vi sammenligner os med, f.eks. London, Berlin, Stockholm og Hamburg. Vi har ikke haft den multi-arena, som de har. Det har vi nu, og jeg tør godt love, at det bliver en wauv-oplevelse at komme herind, sagde Frank Jensen.

Han er selvfølgelig på plads, når Metallica åbner festlighederne med en af fire koncerter på fredag.

Bestyrelses-formand Lars Liebst var også en glad mand, fortalte han Ekstra Bladet.

Se også: Lars Ulrich: Jeg er begyndt at tænke på døden

- Det, vi kommer til at opleve her, er et fantastisk tilskud til noget, byen har haft behov for gennem mange år. Der er også blevet talt om det i årevis.. Så det er bare skønt, at nogen har taget initiativet og gjort noget ved det, sagde Lars Liebst.

Der også skal ind og høre metal-drengene med danske Lars Ulrich bag trommerne på fredag.

Kulturminister Mete Bock var blandt talerne.
Kulturminister Mete Bock var blandt talerne.
 

Rejste sig pludselig og sang
På talerstolen lød der lutter tilfredse ord fra kulturminister Mette Bock, erhversminister Brian Mikkelsen og flere andre, men den sjoveste bemærkning faldt nu af arenaens direktør, Dan Hammer.

Han havde bidt mærke i tidens tendens med at flytte statslige arbejdspladser fra København til provinsen.

- Jeg er glad for, at arenaen nok står så tungt, at den får lov til at blive på Amager.

Se også: Royal Arena brugte millioner af skattekroner på rejser og restauranter

 Undervejs i talerrækken rejste et par mennesker sig så fra tilhører-pladserne og begyndte at synge. Så nogle flere spredt rundt omkring, så atter nogle flere. Til sidst var de et helt kor, der samlede sig på scenen og sang Sanne Salomonsens hit fra albummet 'Sanne' i 1989, 'Jeg' I Live'.

Safri Duo tævede i trommerne.
Safri Duo tævede i trommerne.
 

Tromme-'jam' med Safri Duo
Koret hedder Vocalicius, og det sang også Sebastians 'Vårvise', inden der blev klippet snor af kronprinsen, og de tilstedeværende så blev budt indenfor i selve den 'hellige hal'.

Her var der bælgmørkt. Umuligt at se, om man lige drattede ned af en trappe eller ud over et rækværk, man ikke havde kunnet se. Men det var lige, indtil der blev tændt lidt lys omkring en interimistisk scene, hvor - viste det sig - tromme-drengene Safri Duo stod ved deres batteri af slagtøj og begyndte en 'jam', kaldte de det, på en 10minutters tid.

Først derefter kom der fuldt blus på salen, så man kunne fik syn for sagn af, hvad Royal Arena har at byde på.

Kronprinsen kom forbi og sagde, at han skal til Metallica-koncert på fredag.
Kronprinsen kom forbi og sagde, at han skal til Metallica-koncert på fredag.
 

Kronprinsen og andre VIP-gæster var med på en rundvisning, og til sidst kom selskabet forbi et såkaldt presse-pool, hvor pressen stod opstillet, og Ekstra Bladet hørte kronprinsen sige, at han også skulle til Metallica-koncert på fredag, inden han og de andre styrtede videre.

1 af 2 Så er der åbnet.
2 af 2 Parat til at klippe.
Mest læste i flash!
Hent flere