Så mange millioner fik 'Vild med dans'-babe og manden for villaen

'Vild med dans'-darlingen Viktoria Franova og manden Jakob har efter 260 dage endelig fået solgt huset

Viktoria Franova og manden Jakob Nordenhof Jønck har solgt Charlottenlund-villaen. Foto: Kristian Linnemann
Viktoria Franova og manden Jakob Nordenhof Jønck har solgt Charlottenlund-villaen. Foto: Kristian Linnemann

Efter 260 dage på markedet og et par prisjusteringer er det nu lykkedes app-iværksætteren Jakob Nordenhof Jønck - der i sin tid var med til at stifte motions-hittet Endomondo - og 'Vild med dans-darlingen Viktoria Franova, at få deres kvadratmeter i den eksklusive Københavner-forstad Charlottenlund solgt.

Det 246 kvadratmeter store hus var senest udbudt til salg for 13.245.000 kroner, men ifølge tinglysningen af handlen er prisen endt på 12.433.000 kroner. Det skriver boligsiden boliga.dk

Dermed har parret fået en meget gennemsnitlig pris for villaen.

Ifølge helt nye tal fra tredje kvartals hussalg i netop 2920 Charlottenlund er der nemlig i gennemsnit betalt 49.481 kroner for hver kvadratmeter i postdistriktet, mens dette salgs kvadratmeterpris lyder på 50.540 kroner.

De høje kvadratmeterpriser gjorde Charlottenlund til det næstdyreste sted i landet at købe huse i årets tredje kvartal. Det er blot nabobyen Hellerup, der i samme periode havde højere gennemsnitlige kvadratmeterpriser. 52.262 kroner er nemlig, hvad køberne har måtte hoste op med i 2900-området.

Se boligen HER

Se også: 'Vild med dans'-babe har født

En gravid Viktoria Franova med Jakob Jønck på et billede fra 2009. Foto: Mogens Flindt
En gravid Viktoria Franova med Jakob Jønck på et billede fra 2009. Foto: Mogens Flindt

Iværksætteren Jakob Nordenhof Jønck tjente i 2015 en formue, da det amerikanske sportsbrand Under Armour betalte intet mindre end 575 millioner kroner for Endomondo-appen,

Siden har Jønck kastet sig over et nyt iværksætter-projekt: Simple Feast - måltidskasser med fokus på bæredygtige råvarer.

Nedtur med Bjerrehuus
Viktoria Franova debuterede i 'Vild med dans' med stil, da hun sammen med sangeren Simon Mathew først sikrede sig andenpladsen i showet og siden vandt den specielle julegalla-version af programmet.

Næste gang, Franova trådte ind på dansegulvet, ramte hun bunden. Sammen med Oliver Bjerrehuus røg hun ud som første par. Franovas sidste partner i showet var skuespilleren Nikolaj Kopernikus, som hun dansede med i programmets ottende sæson.