Så overdådig var landsholdsstjernens bryllupsrejse: - Vi har nydt hvert sekund

Nicolai Jørgensen og Theresa Kofoed fløj fra den ene luksuriøse destination til den anden på deres bryllupsrejse

Den danske landsholdsangriber Nicolai Jørgensen er netop hjemvendt fra en overdådig bryllupsrejse. Foto: Jonas Olufson/Polfoto.
Den danske landsholdsangriber Nicolai Jørgensen er netop hjemvendt fra en overdådig bryllupsrejse. Foto: Jonas Olufson/Polfoto.

Den brandvarme angrebsstjerne Nicolai Jørgensen blev intet mindre end topscorer i den bedste hollandske fodboldrække i forrige sæson. 21 kasser og en fuldt fortjent mesterskabstitel var en realitet efter danskerens første sæson i Æresdivisionen.

Men også uden for fodboldbanen har landsholdsspilleren vist sig at være en sand topscorer. Den 19. Juni blev Nicolai Jørgensen gift med Theresa Kofoed. Parret blev viet i Vor Frue Kirke i København og efterfølgende fragtet til bryllupsfesten på Hotel D’Angleterre ved Kongens Nytorv i en prægtig, hvid hestevogn.

Den populære skuespiller Julie Zangenberg og den tidligere holdkammerat fra FC København Peter Ankersen var blandt andet inviteret til den store fest: Se også: Se hans bedste scoring: Nygift landsholdsstjerne viser konen frem

Derefter tog det forelskede par på bryllupsrejse. Og efter alt at dømme har den fået hele armen på den tre uger lange rejse. Fra det ene overdådige paradis til det andet. Et liv i sus og dus, ser det ud til.

Vi har haft den mest vidunderlige tur og vi har nydt hvert sekund.

Fra Seychellerne til Dubai
Nicolai Jørgensen og Theresa Kofoed startede ud med et ophold på det luksuriøse Four Seasons Resort på den smukke paradisø Seychellerne i det Indiske Ocean. Her findes der ganske enkelt alt, hvad hjertet begærer – ikke mindst en privat infinity-pool og hvide sandstrande med palmer og azurblåt vand.

Artiklen fortsætter under opslaget ...

Et opslag delt af Theresa Kofoed (@theresakofoed) den

Men den storslåede og ekstravagante destination har langt fra været en billig omgang. En enkelt overnatning på det splendide hotel koster nemlig lige godt 7.500 kroner, mens prisen for den dyreste villa er knap svimlende 75.000 kroner.

Bounty-stranden ud fra den afrikanske østkyst blev efter et stykke tid skiftet ud med et ophold på verdens fjerde højeste hotel, Burj Al Arab Jumeirah, i Dubai. Og det fik den 26-årige fodboldspiller til tasterne.

- Bedste bryllupsrejse jeg nogensinde havde drømt om, skrev Nicolai Jørgensen på Instagram.

Best Honeymoon I could ever ask for .

Et opslag delt af Jørgensen #9 (@nicolaijorgensen9) den

På det ikoniske og tårnhøje hotel er priserne for en enkelt overnatning nærmest lige så dyre som i Seychellerne. En såkaldt ’Deluxe one-bedroom suite’ med plads til to voksne kan erhverves for cirka 8.000 kroner, mens hotellets dyreste værelse ’Royal two-bedroom suite’ er en særdeles kostelig affære. Lige knap 60.000 kroner må man altså smide, hvis man gerne vil leve som en emir i det arabiske emirat.

Verdens fjerde højeste hotel, Burj Al Arab Jumeirah, i Dubai. Foto: All Over Press
Verdens fjerde højeste hotel, Burj Al Arab Jumeirah, i Dubai. Foto: All Over Press
 

'Nydt hvert sekund'
Ikke overraskende fortæller det nygifte par til Ekstra Bladet, at det har været en fantastisk rejse. Og de er netop hjemvendt til deres domicil i Rotterdam, fordi Nicolai Jørgensen tirsdag påbegynder sin træning i fodboldklubben Feyenoord.

- Vi har haft den mest vidunderlige tur og vi har nydt hvert sekund. Vejret har vi været heldige med, og det hele har spillet. Det har været vores bedste rejse nogensinde, skriver Theresa Kofoed til Ekstra Bladet.

- Vi er et meget lykkeligt nygift par, der er vendt tilbage i vores hjem i Rotterdam med fuldt opladte batterier – klar til at vende tilbage til hverdagen. Nico (Nicolai, red.) starter træning i morgen og glæder sig meget til at få spillet noget fodbold igen, tilføjer hun.

I live for nights like these..

Et opslag delt af Theresa Kofoed (@theresakofoed) den

Fest og ferie på Ibiza
Men inden det unge par vendte snuden hjemad mod Holland, tog de såmænd lige en smuttur fordi den festglade, spanske ferieø Ibiza, hvor de boede på Destino Pacha Ibiza Resort.

Her er priserne dog i et leje, hvor flere nok kan være med – og poolen har denne gang været til deling med de andre hotelgæster.

Men ikke desto mindre taler de mange statusopdateringer for sig selv. Og mon ikke der er blevet nydt en cocktail eller to på det imponerende feriested. Den berømte natklub Pacha Ibiza har i hvert fald også været et oplagt sted at besøge.

Det ser i hvert fald ikke ud til, at der er blevet spinket og sparret på den tre-uger lange og luksuøse bryllupsrejse. Tværtimod.

Hello Ibiza

Et opslag delt af Theresa Kofoed (@theresakofoed) den

Et opslag delt af Theresa Kofoed (@theresakofoed) den

New day new exploring

Et opslag delt af Theresa Kofoed (@theresakofoed) den

Just chilling ⚓️

Et opslag delt af Theresa Kofoed (@theresakofoed) den

Skærm

Mest læste i flash!