Sådan blev vi kærester

Nu fortæller Pernille Rosendahl, hvordan hun og Kristian Jensen gik fra venner til kærester

Støtten fra Pernille Rosendahl kan være støttende for Kristian Jensen på et tidspunkt, hvor V-formand Jakob Ellemann-Jensen har frataget ham ordførerskab og udvalgsposter. Baggrunden forklares her.

Det kom som et chok for mange, da sangerinden Pernille Rosendahl og Venstres tidligere næstformand Kristian Jensen for en måneds tid siden stod frem som par i B.T., og Kristian Jensen samtidig fortalte, at han skulle skilles fra sin kone gennem 21 år, Trine Overmark Jensen.

Siden da har Pernille Rosendahl været tavs omkring forholdet.

Pernille Rosendahl og Kristian Jensen stod frem som par i december sidste år. Foto: Ritzau Scanpix
Pernille Rosendahl og Kristian Jensen stod frem som par i december sidste år. Foto: Ritzau Scanpix

Men i et interview på RADIO4-programmet 'Det sidste måltid' åbner hun nu op om, hvordan hun og Kristian Jensen fandt kærligheden hos hinanden.

Her fortæller hun, at de har været rigtig gode venner længe, og at det først på det seneste har udviklet sig til romantik.

Pernille Rosendahl sender en kærlig hilsen til Kristian Jensen i en svær tid. Foto: Ritzau Scanpix Danske kendte - 14. jan. 2020 - kl. 11:12 Midt i kæmpe krise: Sender stor kærlighedserklæring til Kristian Jensen

- Vi er jo meget forskellige. Det ved vi også godt selv, og vi er også langtfra enige om alle politiske spørgsmål. Men vi har bare valgt at se det som en styrke. Kristian startede med at blive min bedste ven, som jeg aldrig nogensinde kedede mig med. Det er ikke så tit, at man får en så fin ven. Så det har været meget naturligt for os, at vi er landet der, hvor vi er, selvom det selvfølgelig ikke er uden svære slag. Det er ikke så sjov en tid lige nu. Men det er startet med venskab på trods af forskelligheder, siger hun.

Pernille Rosendahl er blandt andet kendt fra bandet Swan Lee. Foto: Jonas Olufson
Pernille Rosendahl er blandt andet kendt fra bandet Swan Lee. Foto: Jonas Olufson

Mange reaktioner
I programmet fortæller hun også, at hun og Kristian Jensen har fået mange reaktioner, siden de i december stod frem som par.

- Det er åbenbart kontroversielt, at to forskellige mennesker kaster kærligheden på hinanden. Vi vidste jo begge godt, at det ville give en form for genklang, når vi stod frem og sagde, at vi var blevet glade for hinanden. Men jeg tror ikke, at der var nogen af os, der i vores vildeste fantasi havde troet, at der skulle blive så mange stærke holdninger til det, siger hun.

I radioprogrammet skriver værten sammen med gæsten en fiktiv nekrolog, og i den forbindelse fortæller Rosendahl, at den gerne må indeholde hendes søn, Tristan, der i dag er 13 år, hendes mor, søster og bror samt hendes kæreste, Kristian Jensen.

- For ham tænker jeg jo, at jeg skal bruge en del tid med, siger hun.

Ekstra Bladet har gentagne gange forsøgt at få en kommentar fra Kristian Jensen og Pernille Rosendahl i forbindelse med annonceringen af deres forhold, men de har ikke ønsket at udtale sig.

Det ser dog ud til at gå godt med de to.

Kristian Jensen skal skilles efter 21 år. Foto: Ernst van Norde Danske kendte - 3. dec. 2019 - kl. 22:05 Kristian Jensen skal skilles: Danner nu par med kendt sangerinde

Så sent som tirsdag sendte Rosendahl en stor kærlighedserklæring til Kristian Jensen på sin Instagram-profil.

Her skrev hun:

'Altid højt til himmels, når jeg er sammen med dig.

Kærlighedserklæringen kommer på et tidspunkt, hvor Kristian Jensen må siges at være i krise på arbejdsfronten.

I weekenden foreslog han uden om sit parti i Jyllands-Posten at lave økonomiske reformer hen over midten. De udtalelser faldt ikke i god jord hos Venstres ledelse, og som konsekvens fik Kristian Jensen frataget alle sine ordførerposter og udvalgspladser i Folketinget.

Mest læste i flash!
Hent flere