Sådan bor kendt sladderboss

Niels Pinborg scorer kassen

Niels Pinborg vil nordpå. (Arkivfoto: Per Rasmussen/Polfoto).
Niels Pinborg vil nordpå. (Arkivfoto: Per Rasmussen/Polfoto).

Chefredaktøren for Se og Hør, Niels Pinborg, har i forvejen et af de bedst betalte job i den danske mediebranche.

Og nu kan den madglade sladderboss føje en gedigen stak penge til bankbogen.

Han har sat sin lejlighed på Falkoner Alle på Frederiksberg i København til salg for 4.495.000 kroner.

 

Selv gav han 2.625.000 kroner for den for lidt over tre år siden.

Det betyder, at Pinborg har tjent 50.540 kroner hver eneste måned, han har boet i lejligheden, hvis han får solgt til prisen .

 

Dermed har han formentlig fordoblet sin nettoindtægt de seneste tre år.

– Nu har jeg boet der i tre år og trænger til at prøve noget nyt. Så planen er at flytte lidt længere nordpå, siger Pinborg til Ekstra Bladet.

 

Han slår fast, at hele fortjenesten ikke lander i lommen.

– Husk, at jeg har investeret i lejligheden med nyt bad, altan og køkken, så ikke alt, der glimter, er guld, siger Pinborg.

Du kan se lejligheden her.

Mest læste i flash!
Hent flere