Sådan har du aldrig set 'Tøffe'

Den tidligere fodboldspiller Stig Tøfting har prøvet lidt af hvert, men i hans seneste reklamefilm for mekanikerfirmaet QuickPot kan han ses i en helt særlig mundering

Stig Tøfting viser sin feminine side frem. Video: Quickpot

Det er et par år siden, at den skaldede machomand Stig Tøfting gjorde sig professionelt på grønsværen. Siden da har han i mange år været fodboldkommentator og sidste skud på stammen har været reklamefilm.

Og selvom man må sige, at Stig Tøfting er kendt nok til udelukkende at spille sig selv, betyder det ikke, at han altid optræder, som man kender ham.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Stig Tøfting har fire børn og går gerne under kælenavnet 'Tøffe' eller 'Plæneklipperen'. Foto: Claus Bonnerup
Stig Tøfting har fire børn og går gerne under kælenavnet 'Tøffe' eller 'Plæneklipperen'. Foto: Claus Bonnerup

I den seneste reklamefilm for autoservice-firmaet QuickPot er det en noget mere feminin Tøfting, vi ser, i stiletter og kort cocktailkjole.

Handlingen er, at den lokale værkstedsejer har fået 'Tøffenoia', så selv når han ser en lækker dame, er det med Stig Tøftings ansigt på.

- Det er bare lir, lyder det fra fodboldlegenden til Ekstra Bladet.

- Jeg vil ikke sige, at det var grænseoverskridende at se mig selv på den måde. Man kan jo så meget nu i Photoshop, så jeg behøvede jo ikke at stå model til det.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Stig Tøfting er i dag 49 år gammel. Foto: Per Rasmussen
Stig Tøfting er i dag 49 år gammel. Foto: Per Rasmussen

Alligevel er 49-årige Tøfting imponeret over resultatet.

- Jeg har sgu ikke fået en grimmere krop i hvert fald. Hvis jeg var en kvinde, ville jeg skam være godt tilfreds med den krop der. Men som mand er jeg nu meget glad for min egen, lyder det grinene fra ham.

Blå bog: Stig Tøgting

- Født 14. august 1969 i Århus
- Har tre børn med sin ekskone, Betiina
- Mistede i 2003 sin 22 dage gamle søn Jon, som døde af meningitis
- Startede sin professionelle fodboldkarriere i AGF i 1989
- Skiftede i 1993 til Hamburger SV
- Levede frem til 2005 en omskiftelig tilværelse mellem tyske, danske, engelsk, svenske klubber, før han i 2005 underskrev sin sidste spillerkontrakt med Randers FC
- Sluttede sin aktive karriere som 38-årig 1. december 2007 som den hidtil ældste markspiller i Superligaen
- Debuterede på landsholdet 30. januar 1993
- Har spillet 41 landskampe og scoret to mål
- Deltog i to EM- og to VM-slutrunder
- Kælenavne Tøffe, Plæneklipperen
- Var Fra 2007-2009 assisterende træner hos Randers FC
- Udgav i 2005 selvbiografien 'No Regrets'

- Uden for banen: Fik 20 dages betinget fængsel for vold i 1999. Idømmes tre år senere en dom på fire måneders fængsel for at overfalde bestyreren af Café Ketchup under landsholdsfest. I 2004 blev Tøfting anmeldt for vold efter en episode i trafikken i Århus. Samme år fyres han i AGF, da han kommer op at slås med en medspiller under en julefrokost.

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere