Sådan skal Guld-Harald herfra

Efter Harald Nielsens eget ønske skal han begraves

Harald Nielsen nåede at fortælle, hvordan han gerne vil herfra. (Foto: Niels Hougaard)
Harald Nielsen nåede at fortælle, hvordan han gerne vil herfra. (Foto: Niels Hougaard)

Harald Nielsen måtte tirsdag aften give op efter længere tids sygdom. En vigtig kemobehandling for hans prostatakræft kunne ikke gives, fordi han havde en infektion i kroppen.

Desværre betød det, at kræften fik lov at udvikle sig, hvilket endte med, at Harald Nielsen sov stille ind.

Men det kom ikke som nogen overraskelse for hverken Harald Nielsen eller hans familie, at tiden var inde. Derfor har han også nået at fortælle, hvordan han gerne vil sendes herfra.

Danske kendte - 12. aug. 2015 - kl. 15:14 Her fik Guld-Harald sin elskede Rudi

Hans datter Heidi Madsen oplyser til Ekstra Bladet, at hendes far skal begraves - efter eget ønske - i den lokale kirke i Gentofte.

Det nøjagtige tidspunkt er ikke fastlagt endnu, da Harald og Rudi Nielsen også har en søn, der først skal vende hjem fra USA.

Danmarks mest populære par i 1960'erne. Her på ferie i Vendsyssel i 1965. (Polfoto) Danske kendte - 12. aug. 2015 - kl. 09:57 Guld-Haralds datter: Mor var ved hans side

 

Hans hustru gennem seks årtier har passet og plejet ham, siden de kom hjem fra hospitalet med beskeden om, at lægerne ikke kunne få bugt med infektionen.

Rudi Nielsen sad derfor også ved hans side de sidste timer af Harald Nielsens liv.

- Det har været helt naturligt for os, at Harald skulle gå bort herhjemme i vores egne omgivelser efter al den tid på hospitalet, fortæller Rudi Nielsen, der ikke synes, det til sidst uundgåelige kunne være sket på en roligere og bedre måde, end det gjorde tirsdag aften.

Artiklen fortsætter under billedet...

Harald og Rudi Nielsen mødte hinanden under indspilningen til 'Far til fire med fuld musik', hvor Rudi spillede Lille Pers storesøster Mie, og Harald spillede fodboldtræneren. De blev forelskede - både i filmen og i virkeligheden og har været sammen lige siden. (Screendump)
Harald og Rudi Nielsen mødte hinanden under indspilningen til 'Far til fire med fuld musik', hvor Rudi spillede Lille Pers storesøster Mie, og Harald spillede fodboldtræneren. De blev forelskede - både i filmen og i virkeligheden og har været sammen lige siden. (Screendump)
 

Harald Nielsen tabte tirsdag aften kampen mod kræften. Hans kone gennem årtier Rudi Nielsen var ved hans side til det sidste.  (Foto: Niels Hougaard) Danske kendte - 13. aug. 2015 - kl. 16:49 Guld-Harald var for syg til kemo

Siden er det strømmet ind med kondolencer til Rudi Nielsen og resten af familien.

- Harald har jo haft en meget stor berøringsflade og sat så mange ting i gang, så vi har fået utrolig mange blomster, sms’er, telefonopkald og så videre. Og det har også været fra folk tilbage i tiden, hvor det måske er 20 år siden, man har haft kontakt. Men det har været overvældende og meget varmt og dejligt, siger Rudi Nielsen og tilføjer:

- Det har været skønt at mærke, at Harald har betydet så meget for så mange mennesker.

Bolognas hjemmeside hylder Harald Nielsen en sidste gang (Foto: Camilla Stephan) Italiensk fodbold - 12. aug. 2015 - kl. 11:46 Bologna mindes Guld-Harald: Farvel mester

- Havde du regnet med, at der ville være en så stor interesse for ham?

- Nej, slet ikke. Og det har især også været rørende, hvad man har gjort i Italien. Harald er jo trods alt ikke italiener, men de har jo taget ham til sig - især i Bologna - som en af deres egne, siger Rudi Nielsen og fortæller, at fodboldklubben Bologna FC både har ringet og skrevet og ikke mindst haft stort minde-tema om Harald Nielsen på deres hjemmeside.

Danmarks mest populære par i 1960'erne. Her på ferie i Vendsyssel i 1965. (Polfoto)
Danmarks mest populære par i 1960'erne. Her på ferie i Vendsyssel i 1965. (Polfoto)