Sanne Salomonsen slår fast: - Der er ikke plads til en mand

- I dag prioriterer jeg familien, og der er ikke plads til en mand i hverdagen, siger Sanne Salomonsen, der nyder sit liv som single

- At leve i et forhold kræver, at man prioriterer det højt, mener Sanne Salomonsen, der nyder at leve alene. Foto: Anthon Unger
- At leve i et forhold kræver, at man prioriterer det højt, mener Sanne Salomonsen, der nyder at leve alene. Foto: Anthon Unger

I sidste uges udgave af 'X Factor' var Thomas Blachman frisk nok til at stille det spørgsmål til Sanne Salomonsen, som ingen offentligt og så direkte hidtil har turdet.

- Har du egentlig knaldet med Thomas Helmig?, ville den skaldede dommer vide, og det grænsede til upassende spørgsmål blev efterfulgt af larmende tavshed. Derefter brød Sanne Salomonsen ud i latter, og det fik Blachman til at konkludere, at der måtte være noget om det.

- Du er uartig, sagde Salomonsen så og tilføjede kort efter:

- 80'erne var skønne. Vi havde travlt med alt muligt ... andet end det, vi måske skulle have travlt med.

Se også: Sanne vender tilbage: Her er dommen

Hvad der helt præcis skete dengang i 80'erne, må vi altså stadig gætte os til. Men i et interview med Alt for damerne fortæller den 62-årige sangerinde, at der for tiden slet ikke er plads til en mand i hendes liv. Hun nyder at bo alene på sin nye bondegård mellem Gilleleje og Hornbæk.

– Livet er bare lettere. Jeg skal ikke diskutere med nogen. Jeg gider ikke noget bøvl i min dagligdag. Jeg hører til den slags moderne kvinder, der har valgt at leve alene. Og jeg har det s-u-p-e-r fedt. Jeg vælger til, når jeg vil være sammen med nogen. Og prioriterer det, når det er. At leve i et forhold kræver, at man prioriterer det højt. Min begrænsning har altid været, at jeg har prioriteret musikken, min selvudvikling og min søn højest. Og det har skabt problemer. I dag prioriterer jeg familien, og der er ikke plads til en mand i hverdagen. Lige nu. Men med årene finder man så ud af, hvordan man alligevel kan få den del af livet – med en mand – til at fungere og eksistere, og her har jeg da været meget glad for, at jeg rejser så meget, som jeg gør, siger hun til Alt for damerne, inden hun tilføjer:

– Der er så mange vidunderlige hoteller rundt omkring i Danmark og Sverige og hele verden, hvor man kan have en fest!

Sanne Salomonsen har været gift to gange. Først med bassisten Bo Stief, som hun var gift med fra 1975 til 1980. I 1985 blev hun gift med Mats Ronander, som hun har sønnen Victor Ray med. Salomonsen og Ronander blev skilt i 1992.

Hele Danmarks rockmama er aktuel i 'X Factor', hvor hendes mama-gen kommer til udtryk, når de nervøse talenter får brug for lidt ekstra støtte. Privat er det rollen som farmor til Mingus på fem år og Maggie på halvandet, der stjæler hendes tid.

Se også: Rock-mama er blevet bedste-mama igen

Mest læste
Mest læste
Seneste i flash!
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:David Attardo
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen