Sanne Salomonsens liv bliver til en musical

Til næste år kan man opleve den kendte rock-mamas liv i stor, ny forestilling

Sanne Salomonsen glæder sig til at se den endelige forestilling. Foto: Per Lange
Sanne Salomonsen glæder sig til at se den endelige forestilling. Foto: Per Lange

Siden 1970'erne har Sanne Salomonsen sat et afgørende præg på de danske hitlister og radiobølger, efter at hun som 15-årig havde en hovedrolle i den danske opførelse af 'Hair'.

Siden har hun indspillet et utal af sange og fået succes som 'X Factor'-dommer.

Nu får den 62-årige sangerinde sin helt egen musical baseret på sit liv. Forestillingen får premiere til næste år.

Det oplyser Have Kommunikation i en pressemeddelelse.

Nu kan fans glæde sig til at opleve historien om Sanne Salomonsen som musical. Foto: Mogens Flindt
Nu kan fans glæde sig til at opleve historien om Sanne Salomonsen som musical. Foto: Mogens Flindt
 

Sanne Salomonsen er ny dommer i 'X Factor' og har fået ansvaret for den unge kategori. Foto: DR Film, tv & radio - 18. feb. 2018 - kl. 15:40 ’X Factor’-favorit: Mødte først min far som 9-årig

Meget spændt
Sanne Salomonsen glæder sig til at opleve sit eget liv genfortalt på scenen.

- Det er stort, det er spændende, det er skræmmende at skulle opleve sit eget liv som musical på scenen. Jeg glæder mig til at se, hvordan det kreative team og resten af holdet kommer til at gribe det hele an, og jeg glæder mig til musicalen og er selvfølgelig meget spændt på resultatet, siger hun i pressemeddelsen.

Foto: Mogens Flindt Film, tv & radio - 24. feb. 2018 - kl. 12:48 Ung 'X Factor'-deltager: Det var utroligt ubehageligt

Musicalen starter med, at Sanne Salomonsen bliver ramt af en blodprop, som gør det svært for hende at synge. Hun forsøger at holde fast i det, hun kender, og hun må gennemleve hele sin livshistorie for at finde tilbage til sig selv.

Publikum vil komme til at møde Sanne i tre forskellige aldre. Derfor er holdet bag forestillingen – bistået af Sanne Salomonsen selv – lige nu i gang med at finde de tre skuespillere og sangere, som skal lægge krop, stemme og sjæl til musicalen. Skuespillerne forventes at kunne præsenteres inden jul.

'Sanne - the musical' får verdenspremiere i Tivolis Koncertsal 19. september 2019.

Mest læste i flash!
Hent flere