Sarah Grünewald skal i retten

'Vild med dans'-værten står anklaget for at træde for hårdt på speederen ved et vejarbejde

- Det går da ellers meget godt, ikke? siger Sarah Grünewald, der skal for retten i næste uge. Foto: Mogens Flindt
- Det går da ellers meget godt, ikke? siger Sarah Grünewald, der skal for retten i næste uge. Foto: Mogens Flindt

Det kører ikke for Sarah Grünewald.

I efteråret sidste år blev hun erklæret personlig konkurs, i februar meddelte hun, at hun skal skilles, og i næste uge skal hun for retten.

Se også: 'Vild med dans'-vært skal skilles

Den 37-årige ’Vild med dans’-vært står anklaget for i september sidste år at have kørt 127 kilometer i timen i sin Land Rover ved et vejarbejde på Køge Bugt Motorvejen på Østsjælland, hvor fartgrænsen var nedjusteret til 80 kilometer i timen.

Anklagemyndigheden kræver, at hun betaler en bøde på 4000 kroner og får sit kørekort inddraget, indtil hun gennemfører et særligt kursus og tager køreprøven på ny.

Enig med politiet
Sarah Grünewald accepterer politiets anklage.

- Helt hundrede, siger hun.

Hun husker også hændelsen tydeligt.

- Der var noget vejarbejde, hvor fartgrænsen var nedsat til 80 kilometer i timen, og det havde jeg ikke set.

Se også: Tv-vært konkurs: Så meget skylder hun

- Det er ikke, fordi jeg er uenig med politiet, understreger hun.

Sarah Grünewald kunne have undgået en retssag ved vedtage bøden og sanktionen, senest 20 dage efter politiet havde sendt den såkaldte tilkendegivelse.

Ingen lærestreg
Tv-værten vil ikke kalde sagen en lærestreg.

- Nej, jeg kører så fint bil og har for det meste min dreng med, så jeg er altid opmærksom på, hvor hurtigt jeg kører.

Se også: Sarahs stille nytår: Alene med barn og hund

- Det var simpelthen en fejl, at jeg ikke havde set vejarbejde længere fremme, så hastigheden pludselig var sat ned til 80.

- Det er først, efter politiet blinker mig ind til siden, at der kommer det her vejarbejde, så jeg havde bare ikke set det, siger Sarah Grünewald.