Sarah Louise: Nu går jeg solo

Bloggeren har opsagt kontrakten med Bloggers Delight og skal nu stå på egne ben

Sarah Louise Christiansen har i flere år været en del af blogger-netværket Bloggers Delight. Fra den 1. november går hun dog solo og kommer til at stå på egne ben. (Foto: Christian Grüner)
Sarah Louise Christiansen har i flere år været en del af blogger-netværket Bloggers Delight. Fra den 1. november går hun dog solo og kommer til at stå på egne ben. (Foto: Christian Grüner)

Sarah Louise Christiansen har over de seneste år indtaget en af toppositionerne i den danske blogverden.

Derfor har hun nu valgt at gå solo og trække sin blog ud af blogger-netværket Bloggers Delight, som hun ellers har været en del af i flere år.

- Der er ikke rigtig nogen grund til længere, at jeg er en del af et netværk, for jeg kan ikke længere rigtigt få noget ud af det. Jeg ville få noget ud af det, hvis jeg lå i et netværk, der var større end mig, men lige nu er det alle andre, der får noget ud af mine læsere og ikke den anden vej rundt, siger bloggerbaben til Ekstra Bladet.

Se også: Sarah Louise: Hjælp!

Derudover bunder beslutningen om at starte op for sig selv også i et ønske om at have total frihed over blandt andet bloggens udseende.

- Den kreative proces er rimelig begrænset, når man hører under et netværk. Man er bundet af det standard-udseende, som bloggen nu engang har. Nu har min blog set ud, som den gør, i fire år, men jeg har en anden idé om, hvordan jeg gerne vil have, at den skal se ud rent designmæssigt. Det har jeg bare ikke kunnet forfølge hos Bloggers Delight.

Sarah Louise Christiansen har født to børn, men er godt tilfreds med sin krop - og selvom hun ikke mener, at den er perfekt. (Foto: Christian Grüner / christiangruner.com) Danske kendte - 11. aug. 2015 - kl. 11:41 Sarah Louise helt nøgen: Min krop har været god ved mig

Sarah Louise Christiansen har to børn og blogger blandt andet om livet som mor. (Privatfoto)
Sarah Louise Christiansen har to børn og blogger blandt andet om livet som mor. (Privatfoto)

Skiftet kommer til at ske den 1. november, og fra den dag vil Sarah Louise Christiansen selv skulle stå for kontakt med kunder, der ønsker at annoncere på bloggen eller lave samarbejdsaftaler om indlæg.

- Da jeg først fik den her idé for nogle år siden, var jeg gravid, så kunne ikke overskue alt det med selv at skulle administrere reklamer på bloggen og så videre. Men når min blog er blevet så stor, som den er, giver det ikke så meget mening, at der er nogle, der skal tage 50 procent af alt, hvad jeg tjener, siger hun og tilføjer:

- Især set i lyset af, at der er rigtig mange kunder, der kontakter Bloggers Delight, fordi jeg er hos dem. Havde jeg ikke været hos dem, havde de bare kontaktet mig.

Se også: Desværre, drenge: Sarah Louise har fået kæreste

Sarah Louise Christiansen på den røde løber. (Foto: Mogens Flindt)
Sarah Louise Christiansen på den røde løber. (Foto: Mogens Flindt)

Indholdet på bloggen, der månedligt har omkring 1,5 millioner sidevisninger, vil i fremtiden ligne sig selv, garanterer hun.

- For to år siden kunne jeg godt finde på at lave et indlæg med et mobilbillede og en kort tekst. Det spiser jeg ikke mine læsere af med længere. Det skal ikke bare være en tøset champagneblog uden noget som helst dybde. Jeg tror, at min blog er så populær, fordi den har noget dybde og seriøsitet og er en blog med kontinuerlig kvalitetsindhold om mode og livet som mor til to. Og det bliver den ved med at have.

Se også: Sarah Louise mishandlet som barn: Jeg ville dræbe min mor

Samtidig markerer skiftet til solo-blogger også et forsøg på at nå længere ud over de danske grænser.

- Jeg har allerede en del læsere fra Norge og Sverige, og nordmændene og svenskerne kan følge med i den danske tekst, men for at kunne komme længere ud får jeg lavet en oversætterfunktion, hvor man kan trykke på en knap, og så bliver hele bloggen oversat til for eksempel engelsk, siger Sarah Louise Christiansen.

Se også: Sarah Louise tilbage i topform