Sarah søger nyt hjem

Sarah Grünewald leder efter et nyt sted at bo med sin lille søn

Sarah Grünewalds nye hjem må maks. koste 13.000 kroner om måneden. Foto: Mogens Flindt
Sarah Grünewalds nye hjem må maks. koste 13.000 kroner om måneden. Foto: Mogens Flindt

For to måneder siden meddelte Sarah Grünewald og Rasmus Backhaus, at de skulle skilles efter godt fem år som ægtpar.

Siden har parret boet sammen i deres fælles lejlighed, men deres form for bofællesskab ser ud til at være ved at slutte.

Se også: 'Vild med dans'-vært skal skilles

'Vild med dans'-værten er nu officielt boligsøgende. Det skriver hun mandag aften på Facebook.

'Nå - vi skal til det, selv om det ikke er spor rart! Luis og jeg leder efter et nyt sted at bo', skriver Sarah Grünewald.

Hun drømmer om, at hun og hendes toårige søn, Luis, kan få minimum tre værelser på Østerbro, Frederiksberg, Vesterbro, i indre by eller på Islands Brygge.

'Vi leder/og drømmer om en villalejlighed hvor der i underetagen eller overetagen, allerede bor en dejlig familie, par el.lign, eller en lejlighed med en altan, en terrasse, en lille have, eller bare der er en hyggelig gård. Vi skal have mulighed for at komme ud!!!!!', skriver hun.

Da Sarah Grünewald 13. februar meddelte på Instagram, at hun og Rasmus Backhaus havde valgt at gå fra hinanden, gjorde hun meget ud af at fortælle, at de stadig var gode venner - og at de ville forblive med at være det.

'Ras og jeg har truffet verdens sværeste men vigtigste beslutning - Det at gå fra hinanden. I den beslutning ligger en kæmpe sorg og en ubeskrivelig smerte som vi i længere tid har givet plads, og som vi i stilhed har omfavnet og delt med hinanden. Vi går udelukkende fra hinanden som ægtefolk, men vil for evigt blive sammen som familie. Vi er de bedste venner og de bedste forældre for Luis og vores liv er heldigvis fyldt med en enorm kærlighed og rummelighed til og for hinanden', skrev den 35-årige tv-vært.

Se også: Nyskilt tv-vært tog eksen med til fest

Sarah Grünewald og Rasmus Backhaus fandt sammen i 2013, og de blev gift året efter. I 2015 annoncerede hun sin graviditet for åben skærm og fødte sønnen i marts året efter.

Nu toårige Luis er født med læbespalte og har gennemgået flere operationer, som parret har været meget åbne omkring.

Det seneste år har budt på flere nedture for den populære tv-vært. Ud over at hun er blevet skilt, er hun blevet erklæret konkurs og har fået frakendt sit kørekort.

Se også: Tv-vært plaget af skattegæld: Nu er hun gået konkurs
Se også: Sarah Grünewald erkender

Skærm

Mest læste i flash!