Saszeline i Barcelona: - Vi mærker intet

Den danske sangerinde har slået sig ned i den spanske storby, der i dag er plaget af kampe mellem politi og folk, der vil stemme for Cataloniens uafhængighed

Saszeline og hendes familie har haft en fredelig søndag i Barcelona. Foto: Mogens Flindt
Saszeline og hendes familie har haft en fredelig søndag i Barcelona. Foto: Mogens Flindt

Det er voldsomme billeder, der dagen igennem er blevet vist fra Barcelona og den spanske region Catalonien, der vil løsrives fra resten af landet.

Politik - 1. okt. 2017 - kl. 11:15 Nu skyder politiet med gummikugler i Barcelona

Men tumulten fra dagens folkeafstemning om uafhængighed er ikke noget, der ødelægger sangerinden Saszelines søndag.

- Vi mærker intet til det. Som i overhovedet ikke, siger Saszeline, der i august måned flyttede til Barcelona med sine to drenge.

Siden er hendes ældste søn kommet ind på FC Barcelona-fodboldskolen fodboldskolen FCBEscola.

Danske kendte - 21. sep. 2017 - kl. 21:17 Se video af Saszelines søn: Første træning i Barcelona

- Det er kun en lille del af byen, det foregår i. Vi kørte tidligere i dag forbi en vej, der var blevet lukket af politiet. Dernede kunne vi godt se, at der var noget politi, men det er alt, siger sanginden, der har fået flere 'er I ok'-beskeder fra venner og familie herhjemme i Danmark.

Begge hendes sønner går på en international privatskole, der ligger lidt udenfor byen, så urolighederne får heller ingen betydning for deres dagligdag, lyder hendes vurdering.

I de første uger under den spanske sol har Saszeline og hendes drenge boet til leje, men tidligere på ugen fandt hun en permanent lejlighed i byen.

Se også: Dansk kendis-søn til FC Barcelona

Tidligere søndag skrev flere spanske medier, at søndagens fodboldkamp mellem FC Bracelona og Las Palmas var aflyst på grund af urolighederne, men den spanske ligaforening (PFL) har beordret kampen spillet. Kampen på Camp Nou vil blive spillet for tomme tribuner.

 

Mest læste
Seneste i flash!
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Claus Jessen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen