Sat til salg - Se Medinas luksus-sommerhus her

Den travle, Grøn Koncert-aktuelle popsangerinde har tilsyneladende ikke længere tid til sommerhus-afslapning

Medina på dette års Jelling Festival. (Foto: Per Lange)
Medina på dette års Jelling Festival. (Foto: Per Lange)

Se også: Shaka om ny sang: Den skreg på Medina

Se også: Medina opfordrer fans til druk-leg

Efter to år er det nu slut med sommerafslapning i nordsjællandske Vejby for 32-årige Medina.

Sommerhuset, som hun købte sammen med sin ekskæreste Christopher i august 2013 er nemlig sat til salg for 2,2 millioner kroner, hvilket er godt og vel 900.000 kr. over købsprisen.

Ifølge ejendomsmægleren er det dog ikke voldsom profit, Medina kommer til at putte i tegnebogen. Huset gennemgik nemlig sidste år en større renovering. Det skriver Boliga Kendte

For 2,2 millioner kroner kan en kommende køber se frem til et hvidmalet træsommerhus på 104 kvadratmeter, bl.a. med brændeovn, terrasse, to gæsteværelser og 350 meter til stranden.

Se Medinas sommerhus HER

Medinas hvidmalede sommerhus. (Foto: Anthon Unger)
Medinas hvidmalede sommerhus. (Foto: Anthon Unger)

Købte Christopher ud
En eventuel gevinst ved salget kan Medina beholde helt selv.

For otte måneder siden blev hun ene-ejer af sommerhuset efter at have købt Christopher ud for 677.000 kr. Derved kan Medina beholde et eventuelt overskud ved salget helt for sig selv.

Hvis det lykkes Medina at få solgt boligen, er hun for første gang i mange år helt uden investeringer i ejerboligmarkedet, skriver Boliga Kendte.

I april fik hun solgt sin lejlighed i Jægergårdsgade i Aarhus efter knap et år på markedet. Prisen endte på 1.840.000 kroner efter et prisnedslag på 158.000 kr.

Se også: Medina: Kejserindens nye klæder

1 af 3 Medinas hvidmalede sommerhus. (Foto: Anthon Unger)
2 af 3 
3 af 3 Medina på dette års Jelling Festival. (Foto: Per Lange)
Mest læste i flash!
Hent flere