Sceneskifte: Lone Hertz' nye rolle

Den 81-årige skuespiller er blevet frivillig i en genbrugsbutik

Skuespilleren Lone Hertz er gået nye veje under coronatiden Foto: Tariq Mikkel Khan
Skuespilleren Lone Hertz er gået nye veje under coronatiden Foto: Tariq Mikkel Khan

Lone Hertz, 81, har under coronanedlukningen af Danmark kastet sig over en ny rolle.

Faktisk er hun tilbage, hvor hun som 14-årig havde sit første arbejde: bag disken i en forretning. Hun er nemlig blevet frivillig i Danmissions genbrugsforretning i Rødovre.

– Mine foredrag blev jo aflyst, så da jeg så, at Danmission søgte efter frivillige til at genåbne genbrugsbutikkerne, slog jeg til, siger hun og fortæller, at hun som 14-årig gik til hånde i sin fars læderhandel på Frederikssundsvej i København.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Lone Hertz stortrives i genbrugsbutikken i Rødovre Foto: Carsten Villadsen
Lone Hertz stortrives i genbrugsbutikken i Rødovre Foto: Carsten Villadsen

– Jeg synes, det er sjovt at stå i forretning. Kontakten med kunderne er lidt ligesom at holde foredrag, siger hun, hvis hjerte i mange år har banket for hjælpeorganisationen.

– Jeg begyndte at ’backpacke’ for Danmisssion, efter at jeg var fyldt 50. Jeg har været i store dele af verden, og set, hvad hjælp virkelig betyder, og så udvikler man sig som menneske, når man ser, hvilke forhold verdens fattigste lever under. Det sætter vores overflod og til tider overfladiske tilgang til hverdagen i perspektiv.

En lille familie
I dag er Lone Hertz blevet en fast del holdet af frivillige i forretningen i Rødovre.

– Jeg er blevet en del af et godt fællesskab. Jeg har fået en lille familie i butikken. Vi har et fælles mål, og det giver et særligt ejerskab til forretningen. Jeg kan mærke, at jeg bliver ærekær og går meget op i, hvor meget der bliver solgt for – penge, som så kan sendes ud i verden, siger hun og tilføjer:

– Der ligger mange gode tanker i genbrug. Pengene for de solgte varer hjælper andre, man kan indrette et helt I takt med at Danmark åbner sig igen. vil Lone Hertz også i efteråret få travlt med en masse foredrag, men hun regner med at være i butikken en til to dage om ugen.

Og så har hun i øvrigt kastet sig ud i at lave et særligt musikrum i butikkens kælderetage.

– Jeg er ved at sortere en masse lp’er, der kommer fra dødsbo. Jeg er jo så gammel, at jeg ved, hvem kunstnerne er, siger hun.