Scorer nyt stort job

Johannes Nymark skal snart spille hovedrollen i en stor tv-serie

Johannes Nymark med sin kæreste Jeppe Christoffersen til Bodilprisen. Foto: Linda Johansen
Johannes Nymark med sin kæreste Jeppe Christoffersen til Bodilprisen. Foto: Linda Johansen

Det kører rigtig godt for Johannes Nymark for tiden.

I sidste weekend var han vært for dansk Melodi Grand Prix i Herning, og inden længe er han aktuel i en ny stor TV2-satsning.

Det fortalte han, da Ekstra Bladet mødte ham på den røde løber til uddelingen af Bodilprisen 2019 i Stærekassen i indre København lørdag aften.

Se også: Bombarderet med klager: DR lægger sig fladt ned

- Jeg starter optagelser til en ny tv-serie her om to måneder. Det er en serie, som TV2 Danmark og TV2 Norge laver, hvor jeg skal spille en af hovedrollerne. De arbejder stadig med en arbejdstitel, så jeg ved ikke, hvad den ender med at hedde, lød det fra Johannes Nymark.

- Men det bliver virkelig spændende, og jeg glæder mig, sagde skuespilleren, der havde sin kæreste, Jeppe Christoffersen, under armen til prisuddelingen.

Johannes Nymark var vært på dette års Melodi Grand Prix sammen med tv-værten Kristian Gintberg. Foto: Mogens Flindt
Johannes Nymark var vært på dette års Melodi Grand Prix sammen med tv-værten Kristian Gintberg. Foto: Mogens Flindt
 

Ikke mange pauser
Johannes Nymark går derfor endnu en travl periode i møde.

- Der har været meget arbejdspres. Jeg har premiere på en forestilling om to uger, så der bliver ikke tid til at holde pause. Lige efter den forestilling starter jeg optagelser til tv-serien, så man må nyde, at man har en friaften, sagde Johannes Nymark med et smil.

Se også: Forældre raser over MGP: - Dybt uprofessionelt

Selvom Johannes Nymark har travlt for tiden, så bliver der dog alligevel tid til at nyde lidt kærestetid.

- Vi er ret gode til at planlægge os ud af det, så vi også når at nyde hinanden og have de aftener, der er fri, og være sammen der. Der er heldigvis også tid til børnene. Det er også det, der gør, at jeg altid har meget at lave, for selvom der er en lille smule tid, hvor der så ikke er en masse arbejde, så er der børn og zoologisk have. Så det føles som om, at kalenderen er fyldt ud, lyder det fra Johannes Nymark, der har to børn sammen med eksmanden Silas Holst og veninden Louise Mahnkopf.

- Men august er der indtil videre frit, og der skal holdes ferie, hvis det går op med job. Forhåbentlig bliver der også lidt pauser imellem optagelserne, sagde Johannes Nymark med et smil, inden han fortsatte videre ind i salen for at se uddelingen af Bodilprisen.