Scorer 'Vild med dans'-deltager

'Paradise hotel'-stjernen bekræfter, at han er sammen med danseren Asta Björk

Parret har talt sammen siden maj. Foto: Janus Nielsen
Parret har talt sammen siden maj. Foto: Janus Nielsen

Der er opstået sød musik mellem danseren Asta Björk og 'Paradise hotel'-stjernen Jonass.

Det skriver Se og Hør.

Jonass bekræfter over for Ekstra Bladet.

- Vi har været kærester siden i fredags, men vi har snakket sammen i lidt over tre måneder, fortæller han.

De to begyndte at snakke sammen over Instagram, og så begyndte de at ses.

- Jeg tror bare, vi begge gerne ville være sikre på, hvad det her var, før vi offentliggjorde noget, og andre fik en holdning. Sådan har hun det også.

Asta og Oscar gik direkte videre til semifinalen, selvom de fik færrest point af dommerne. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix Film, tv & radio - 16. nov. 2019 - kl. 09:52 'Vild med dans'-par kommenterer rygter

Derfor er det også helt bevidst, at paradisoen ikke har delt noget om kærligheden på sine sociale medier.

- Så det er helt bevidst, at vi ikke har lagt noget op med hinanden før for en uge siden. Men vi har selvfølgelig ses flere gange om ugen før det. Vi var begge ret interesserede i hinanden fra starten af, så der var ikke nogen grund til, at andre kom ind over i starten. Det er rart lige at kunne give hinanden tid.

Faldt for alt
Også Asta bekræfter, at de to nu danner par og fortæller, hvad hun faldt for ved realitystjernen.

- Jamen, det er bare alt ved ham. Jeg kan virkelig godt lide ham.

- Hvordan har du det med, at han har været med i 'Paradise Hotel'?

-  Han har en fortid, og det er der ikke noget at gøre ved. Sådan er det bare. Man kan også sige, at det ikke rigtig rager mig.

Se også: Kræver 30.000 kroner: Nu afviser han plagiat

Jonass deler lige nu lejlighed med kollegaen Teitur, men det er ikke problem at være sammen for de to forelskede unge.

- Vi er mest hos Asta og så hos mig en gang imellem, fortæller Jonass.

Asta er til efteråret aktuel i endnu en sæson af 'Vild med dans', om Jonass kommer med og støtter kæresten vides endnu ikke.

Asta er meget glad for Jonass. Foto: Anthon Unger
Asta er meget glad for Jonass. Foto: Anthon Unger