Se billederne: De kendte strømmer til Knæk Cancer-show

Lørdag aften samler TV 2 og Kræftens Bekæmpelse ind til kampen mod kræft - en sygdom, som flere af de fremmødte kendte har haft tæt inde på livet

Mikkel Kessler var blandt de mange kendte, der var mødt op lørdag aften til Knæk cancer. (foto: Mogens Flindt).
Mikkel Kessler var blandt de mange kendte, der var mødt op lørdag aften til Knæk cancer. (foto: Mogens Flindt).

På den røde løber til det store indsamlingsshow 'Knæk Cancer Live 2015' vrimler det lørdag aften med kendte, som er mødt op for at støtte det gode formål.

Blandt de fremmødte er blandt andre Charlotte Bircow, som selv har haft brystkræft.

- Det betyder rigtig meget for mig at få lov at hjælpe og samle penge ind til forskningen, som er så vigtig for at få knækket den her 'fucking' cancer og finde ud af, hvad pokker vi skal gøre, siger Charlotte Bircow, som skal sidde i call-centret og tage imod opkald fra danskerne.

Se også: Nu igen: Masser af danskere sender støtte-SMS til forkert nummer

Johanne Schmidt-Nielsen (EL) er også mødt op til det store indsamlingsshow, og hun har også haft sygdommen inde på livet.

- Det har vi vel alle sammen. Jeg tror næsten ikke, der findes nogen mennesker, som ikke kender nogen, der har været igennem det. Heldigvis er der mange, der overlever, men det er der jo også mange, der ikke gør. Jeg håber, vi får samlet rigtig mange penge ind, siger hun.

Kessler: Vil gerne hjælpe
Også eks-bokseren Mikkel Kessler er mødt op for at bakke op om det gode formål.

- Jeg ville gerne sidde i call-centeret, så jeg kunne hjælpe lidt. Det betød meget for mig, siger han og fortsætter:

- Man har selvfølgelig haft nogle pårørende og nogle venner, der har været ramt. Man har været tæt på folk, der har haft cancer, og det har ikke været sjovt.

Se også: ’Knæk Cancer’-aften blev endestationen for Mukupa

Kendte værter
TV 2 har fået en række af kanalens mest kendte værter til at stå i spidsen for showet, som finder sted klokken 20.00 lørdag aften. Både Cecilie Frøkjær, Morten Ankerdal, Morten Resen, Louise Wolff, Divya Das, Natasja Crone, Felix Smith, Peter Tanev og Lasse Rimmer skal dele værtsrollen i Knæk Cancer.

Det er fjerde år i træk, at TV 2 i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse blænder op for indsamlingen.

Sidste år blev der samlet rekord-mange penge ind til bekæmpelsen af kræft. Hele 153,3 mio. kr. gav danskerne nemlig sidst, Knæk Cancer fandt sted.

Programmet går i gang klokken 20.00 på TV 2.

1 af 10 Johanne Schmidt-Nielsen.(Foto: Mogens Flindt).
2 af 10 Silas Bjerregaard sammen med Cecilie Lassen på den røde løber. (Foto: Mogens Flindt).
3 af 10 Brian Holm sammen med Sigurd Kongshøj Larsen på den røde løber. (foto: Mogens Flindt).
4 af 10 Sofie Stougaard på den røde løber (Foto: Mogens Flindt).
5 af 10 Kia Skov på den røde løber. (Foto: Mogens Flindt).
6 af 10 Thomas Levin. (Foto: Mogens Flindt).
7 af 10 Lars Christiansen, Louise Spellerberg og Mikkel Kessler. (Foto: Mogens Flindt).
8 af 10 Sofie Carsten Nielsen. (Foto: Mogens Flindt).
9 af 10 Charlotte Bircow. (Foto: mogens Flindt).
10 af 10 Mikkel Kessler var blandt de mange kendte, der var mødt op lørdag aften til Knæk cancer. (foto: Mogens Flindt).