Se billederne: Fed gravsten til 'Tykke'

Master Fatman har fået en gravsten, og den er lige i hans ånd

Master Fatmans begravelse blev markeret af farverige gæster og med et optog gennem København. Video: Jonas Olufson.

Bubber venter barn med en ny kvinde. Foto: Jakob Jørgensen Danske kendte - 16. nov. 2019 - kl. 15:51 Bubber afslører: Har gjort barnepigen gravid

Den danske musiker, entertainer og radiovært Morten Lindberg – som de flest kendte bedre under kunstnernavnet Master Fatman - døde pludseligt og uventet tirsdag 26. marts 2019.

Den store multikunstner blev blot 53 år, og siden midten af april har urnen med hans rester ligget på Assistens Kirkegård. Og nu – godt syv måneder efter bisættelsen – har Master Fatman fået sin gravsten. Og det er ikke en helt almindelig en.

Stenen er hugget i marmor i Italien og forestiller Morten Lindberg, og den efterlader ingen tvivl om, hvem der hviler til evig tid under den.

Der er ingen tvivl om, hvem der hviler under marmor-gravstenen. Foto: Henning Hjorth
Der er ingen tvivl om, hvem der hviler under marmor-gravstenen. Foto: Henning Hjorth

Se også: Annette Heick smitter børnene

Gravstenen er skabt af kunstneren John Kørner. Han har for mange år siden lavet en miniatureudgave af figuren, og han mener, at den nye figur er lige i vennens ånd. Det fortæller han til Ekstra Bladet.

- Morten Lindberg var min rigtig gode ven, og jeg synes, det er et rigtigt godt minde af ham, siger han og fortæller om de tanker, han gjorde sig, inden han skabte figuren.

- At han sidder i fuld figur på Assistens Kirkegård med et lille smil på gør, at de folk, som kendte ham - eller dem, som var glade for hans radioudsendelser, tv-udsendelser og andre ting - kan gå forbi og mindes ham på en god måde.

John Kørner (manden i den orange jakke og røde halstørklæde) udsmykkede den farverige kiste, da Master Fatman tidligere i år blev bisat . Foto: Anthon Unger
John Kørner (manden i den orange jakke og røde halstørklæde) udsmykkede den farverige kiste, da Master Fatman tidligere i år blev bisat . Foto: Anthon Unger
 

John Kørner, der også udsmykkede Fatmans kiste, føler sig sikker på, at vennen ville have været glad for resultatet:

- Jeg har jo tidligere lavet den lille Master Fatman-figur, som han var meget begejstret for. Så jeg er ikke et sekund i tvivl om, at han ville blive glad.

Afdøde Master Fatman havde mange talenter

* Navn: Morten Lindberg, kendt under kunstnernavnet Master Fatman.

* Alder: 53 år (født 24. september, 1965).

* Fødested: Munkebo på Fyn.

* Karriere: Kunstner, sanger, dj, tv-vært, radiovært, filminstruktør, tv-deltager, foredragsholder og bankovært.

Master Fatman brød igennem i 1980'erne, hvor han blev landskendt med sine fortolkninger af gamle discoklassikere. Det skete med livebandet MasterFatman and his Freedom Fighters og senere med albummet 'Hail Hail'.

I 1992 fik han sin debut som filminstruktør med filmen 'Gayniggers from Outer Space'.

Siden har han medvirket i utallige tv-programmer, deriblandt 'Vild Med Dans' og 'Til Middag Hos'.

De senere år har han også underholdt radiolytterne med programmer som 'JAZZmosfæren' på P8 Jazz og 'Croque Monsieur' på Radio24syv.

* Civilstand: Gift.

I 2009 mødte han sin hustru, Herminia Mabunda, under en koncert på Roskilde Festival. De blev gift året efter og har siden fået fire børn.

Master Fatman har også den voksne søn Wilhelm fra et tidligere forhold.

* Bopæl: København.

Kilder: Ritzau og Politiken.

Se også: Dansk sangerinde smittet med borrelia

'Lige i hans ånd'
Noget tyder på, at John Kørner har ramt rigtigt i forsøget på at finde noget i Master Fatmans ånd.

Mens Ekstra Bladets udsendte tager billeder af gravstenen, kommer der hele tiden folk forbi, som lige skal have et kig på den nye tilføjelse til gravpladsen.

'Den er lige i hans ånd' og 'den passer jo helt perfekt på det billede, man husker af ham' lyder det fra flere af personerne, som kom forbi for at få et glimt.

Master Fatman blev kun 53 år. Foto: Jens Dresling Kendte Master Fatmans bortadopterede storesøster: En gave at møde ham

Hyldestkoncert udskudt

Det var planen, at Master Fatman skulle være hyldet med koncerten 'Tykke Toner' i Royal Arena den 8. december, hvor en lang række store danske kunstnere ville komme at spille.

Midt i november blev det dog meldt ud i en pressemeddelelse, at koncerten først bliver spillet den 29. marts 2020 – få dage efter årsdagens for hans død. Desuden er koncerten flyttet til det noget mindre DR Koncerthuset.

- Vi har glædet os enormt til koncerten, som vi har arrangeret i kærlighedens navn for vores gode ven, 'Tykke'. Desværre har vi måttet sande, at december er en travl måned, og at juleræset satte en stopper for deltagelsen hos mange.

- Hensigten med denne hyldest er at sprede god karma og glæde til så mange som overhovedet muligt, og derfor har vi måttet tage den svære beslutning om at udskyde koncerten. Vi håber, at alle, der allerede har købt billet, i stedet har mulighed for og lyst til at møde op på den nye dato, sagde Jacob Gurevitsch fra foreningen Master Fatmans Venner i pressemeddelelsen.

Mikael Bertelsen og Simon Jul bliver værter for hyldestkoncerten til foråret. Koncerten er arrangeret af foreningen Master Fatmans Venner, og overskuddet går ubeskåret til Morten Lindbergs efterladte.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Rikke Rasmussen med veninden India. Foto: Henning Hjorth
Rikke Rasmussen med veninden India. Foto: Henning Hjorth
 

Rikke Rasmussen - 29 år – København - pædagog

- Jeg synes, den er flot. Det er lidt mærkeligt, at det er ham, der er dér – uden at være der. Den passer perfekt til hans image, uden at jeg kender alt for meget til ham, men i hvert fald de ting, som man hørte om ham, siger Rikke.

- Jeg har mødt ham flere gange. Han har jo været med til arrangementer rundt omkring i byen, og man har jo sagt hej og hilst på ham, fordi han bare var så glad en mand. Han har bare været en del af de ting, der er sket. Da jeg var lille, var jeg også hjemme ved ham, hvor jeg lavede en tegning til hans datter.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Line Bork synes, at gravstenen er flot. Foto: Henning Hjorth
Line Bork synes, at gravstenen er flot. Foto: Henning Hjorth
 

Line Bork, 38 år, København, coach

- Selvfølgelig skal han da have sådan en. Det er da klart. Gad vide, hvad han selv ville tænke om den? Der er noget guru-status over den, og jeg tror ikke, at han ville have placeret sig selv der. Men jeg kan godt lide den.

- Jeg kendte ham ikke personligt, men jeg har jo fulgt ham i mange år – i radioprogrammer og den slags. Der burde være flere mennesker i verden, der taler den slags budskaber, som han gjorde.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Maja Bech Gregersen er også imponeret af resultatet. Hun fortæller, at hun kendte ham perifert. - Nogle af mine venner blev kosmisk viet af ham i 2014, og han har flere gange lavet banko-arrangementer i caféen Mellemrummet, som er en del af Mellemfolkeligt Samvirke, hvor han også har lavet flere ting.
Maja Bech Gregersen er også imponeret af resultatet. Hun fortæller, at hun kendte ham perifert. - Nogle af mine venner blev kosmisk viet af ham i 2014, og han har flere gange lavet banko-arrangementer i caféen Mellemrummet, som er en del af Mellemfolkeligt Samvirke, hvor han også har lavet flere ting.
 

David Lundbye - 38 år - København - fotograf. Maja Bech Gregersen - 37 år - København - kampagneleder

- Den er jo fantastisk flot. Den passer virkelig perfekt til det image, han havde. Det har de virkelig ramt spot on. Der mangler lige lidt beplantning omkring, så spiller det helt, men mon ikke det kommer.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Rasmus Bjerrehus har tidligere arbejdet for Master Fatman, da kunstneren stiftede sin egen Rudolf Steiner-børnehave. Foto: Henning Hjorth.
Rasmus Bjerrehus har tidligere arbejdet for Master Fatman, da kunstneren stiftede sin egen Rudolf Steiner-børnehave. Foto: Henning Hjorth.

Rasmus Bjerrehuus – 46 år – København – lærer. Anne-Sofie Holstein - 36 år, København, underviser

- Vi synes, den er fed. Han var jo indbegrebet af kærlighed, jazz og den måde at leve i verden på, så den passer perfekt på hans image. Det kunne jo ikke have været andet end det. Den er helt perfekt.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Mirka Isomäki kom til Danmark for 14 år siden. - Der lærte jeg Master Fatman at kende - selvfølgelig ikke personligt. Men jeg har fulgt ham, og jeg er selv yogainstruktør. Foto: Henning Hjorth
Mirka Isomäki kom til Danmark for 14 år siden. - Der lærte jeg Master Fatman at kende - selvfølgelig ikke personligt. Men jeg har fulgt ham, og jeg er selv yogainstruktør. Foto: Henning Hjorth
 

Mirka Isomäki – 42 - født i Finland, men har boet 14 år i Danmark – yogainstruktør og markedsføring

- Jeg synes, at den er lavet lige i hans ånd. Jeg er meget imponeret over, at hans familie har fundet denne løsning, for han døde jo så pludseligt. Den er meget fin.