Se Carl Plums dom i pony-sagen

Carl Plum fik ikke omgjort afgørelsen fra Byretten i Landsretten

Tarzan blev slaget på stranden i Tisvildeleje i sommeren 2013. (Privatfoto)
Tarzan blev slaget på stranden i Tisvildeleje i sommeren 2013. (Privatfoto)

ØSTRE LANDSRET (Ekstra Bladet): Dommen for mordet på ponyen Tarzan er blevet anket til Østre Landsret, og der er netop faldet dom i sagen om pony-slagtningen.

Landsretten stadfæstede dommen fra byretten, både Carl Plum og hans ven, der filmede slagtningen af ponyen Tarzan, skal dermed 30 dage i fængsel.

Til gengæld slap Carl Plum fra at at få frakendt retten til at have med dyr at gøre. Juryen var uenig i spørgsmålet, med tre for og tre imod, og det endte med at falde ud til hans fordel.

Carl var ked af det
Inden, dommeren skulle tage stilling, fik Carl Plum mulighed for at sige et par ord. Iført mørkeblå sweatshirt rejste han sig op og sagde følgende:

- Jeg er ked af det. Det var forkert gjort. Jeg havde intet ønske om at få den til at lide. Mine tanker var på, hvad der skete inden og efter aflivningen, og jeg satte mig ikke ordentligt ind i tingene. Sagen har påvirket mig og ændret måden, jeg opfører mig på. Jeg sætter mig nu ind i tingene, inden jeg gør dem.

- Hesten havde et godt liv. Slagtningen, som blev gjort forkert, tog alt andet lige kun et par sekunder.

Inden Carl Plum rejste sig, havde både anklager og og forsvarere procederet.

Anklageren procederede for en skærpelse af rettighedsfrikendelsen - altså retten til fremover at have med dyr at gøre - og en stadfæstelse af byretsdommen.

- Hvis man afliver et dyr, skal det ske så hurtigt og smertefrit som muligt. Hesten har været udsat for den værste grad af smerte og angst. Det er den værste slags dyremishandling, man kan forestille sig. Det har begge drenge været bevidste om.

- Det har været et fælles projekt, og begge drenge er skyldige i sagen, sagde anklageren i retten.

Stumme om motiv
Hun mente samtidig, at det har været relevant at finde ud af, hvad motivet bag slagtningen har været. Men hverken Carl Plum eller hans kammerat har ønsket at udtale sig om netop dette.

Carl Plum ønskede ikke at kigge på den videooptagelse, hans ven lavede, da han sommeren 2013 slagtede ponyen på en strand i Tisvildeleje i Nordsjælland.

Han virkede tydeligt berørt, da den blev afspillet og måtte flere gange tørre sine øjne.

Troede han kunne slagte pony
Alligevel mente anklageren ikke, at han har været nok påvirket af sitationen.

- Carl virker upåvirket af situationen. Det berører ham ikke at udsætte dyret for så stor smerte, som de har gjort. Den, der findes skyldig i mishandling af dyr, kan frikendes retten til at eje og beskæftige sig med dyr.

- Jeg mener klart, at der er risiko for gentagelse, når man har så lidt samvittighed over for et dyr. Drengene har ikke ønsket at give en forklaring, nok fordi der ikke findes en fornuftig forklaring ud over, at det var sjov og ballade, sagde hun, inden Carl Plums forsvarer fik ordet.

Han står fast på, at Carl Plum troede, at han var i stand til at slagte en pony.

- Han har ikke gjort noget bevidst for at tilføre hesten smerter. Måden og stedet kan undre, men det at slagte sin egen hest er som udgangspunkt ikke ulovligt.

- Det er en dum engangshandling, som ikke vil gentage sig. Derfor nedlægger jeg påstand om, at dommen i det hele gøres betinget. Efter min opfattelse er rettighedsfrakendelse en meningsløs dom, fordi den ikke kan håndhæves, sagde Carl Plums forsvarer.

Kammeraten, der havde optaget det hele på film, var også mødt op i retten. Han ønskede heller ikke at udtale sig om årsagen til slagtningen, og hans forsvarer stod fast på, at han ikke havde nogen aktiv del i dyremishandlingen.

- Min klient har ikke i sin vildeste fantasi forestillet sig, at hesten skulle mishandles. Gerningsindholdet er ikke at slagte, men at mishandle. Og det har min klient ikke medvirket til. Derfor kan han - efter min opfattelse - ikke dømmes.

Spjættede under slagtning
På video-optagelserne, der blev vist i retten i dag, kunne man se kammeraten føre ponyen ned til stranden. På vejen derned kommer tre små piger hen og klapper Tarzan. Vennen er sød ven ponyen, aer den og lader den gå lidt rundt på stranden.

I mellemtiden er Carl Plum gået op i huset, hvor han henter brødkniven. Han kommer ned på stranden, hvor han binder en mørkt t-shirt om ponyens hoved og slår den derefter hårdt i hovedet med en hammer.

Ponyen spjætter, mens han begynder skære halsen over. Videoen viser, at det ikke er så let at skære et ponyhoved af, og Carl Plum vrider hovedet rundt på ponyen.

Ville være alene
På et tidspunkt kommer der nogle mennesker hen mod Carl og hans kammerat.

- Vi skal lige være alene, vi er ved at slagte en hest, siger Carl Plum til dem.

Kort efter kaster han pony-hovedet i sandet. Alt i mens står kammeraten og filmer det hele.

På de makabre optagelser er der mange nærbilleder af ponyen og høje lyde fra kniven, der skærer halsen over.

Camilla Plum har under hele sagsforløbet kæmpet for sin søn. Under retssagen brød temperamentet endnu engang ud i lys lue. Foto: Birger Storm/All Over Kendte Camilla Plum amok i retten

Slagtet med stor brødkniv
Anklageren har tidligere i dag vist den kniv, som blev brugt til at aflive ponyen. Det er en brødkniv på 33 centimer.

- Det er nogle meget ubehagelige billeder, sagde anklageren, mens hun viste billeder af ponyen efter den 'brutale aflivning', heriblandt det afskårede hoved.

Billederne blev taget i forbindelse med en gerningsstedsundersøgelse.

Anklageren lagde ud med at læse op fra en rapport fra dyreværnsrådet.

- Videooptagelser viser, at ponyen har været udsat for grov mishandling og betydelig smerte. Ponyen har lidt en lang og smertefuld død, og handlingen er i strid med dyreværnsloven, læste anklageren op fortsatte:

- Dyr skal behandles forsvarligt og enhver, der beskæftiger sig med dyr, skal behandle dem omsorgsfuldt og i overensstemmelse med deres behov. Ponyen har lidt den højeste grad af smerte og angst.

Dømt for mishandling
Carl Plum blev i efteråret dømt for at have mishandlet og slagtet ponyen Tarzan på stranden i Tisvildeleje, mens hans kammerat filmede det hele.

Ved Retten i Helsingør blev både Carl Plum og hans kammerat idømt en straf på 30 dages ubetinget fængsel. En straf, som Statsadvokaten i København ikke er tilfreds med.

Derfor er dommen blevet anket, og sagen om hestemordet skal i dag for landsretten.

Se også: Carl Plums pony-sag for retten igen

Skal holdes væk fra dyr
Det er Statsadvokatens ønske, at Carl Plum foruden fængselsstraffen skal idømmes en rettighedsfrakendelse, der betyder, at man ikke må eje, bruge eller beskæftige sig med dyr. Hverken i sin fritid eller erhvervsmæssigt.

- Vi har alene anket den del, der vedrører spørgsmålet om rettighedsfrakendelse. Ifølge dyreværnsloven og retspraksis på området er det vores opfattelse, at vores påstand burde være blevet fulgt i Byretten, og det er årsagen til, at vi har anket dommen, for at få Landsrettens stillingtagen til sagen, siger senioranklager Tine Ginnerup til Ekstra Bladet.

'Fjollet'
Overfor Ekstra Bladet kalder Carl Plums advokat, Karoly Németh, det 'fjollet', at Østre Landsret skal bruge tid på sagen.

- Jeg synes, at det virker meget fjollet, siger advokaten og forklarer, at det normalt kun er folk, der arbejder med dyr til dagligt, der frakendes retten til at have med dyr at gøre, hvis de har sultet eller mishandlet deres dyr.

Mest læste i flash!
Hent flere