Se den vilde video: Christian Stadil og kæresten laver blodig bryllupsinvitation

Christian Stadil og hans kommende kone, Alice Brunsø, skal giftes til sommer, og de gør virkelig noget ud af det. Se den vilde video herover

- Vi er så dramatiske hos os, indrømmer Alice Brunsø med et stort grin, da Ekstra Bladet fanger hende på telefonen.

Anledningen er den vilde bryllupsinvitation, som hun og kæresten, milliardær og 'Løvens hule'-dommer Christian Stadil, netop har sendt ud forud for den store dag 18. august.

I stedet for en klassisk signatur har parret hver sat et fingeraftryk, så de tilsammen dækker et hjerte. Farven er rød - blodrød - for de har nemlig blandet deres blod i en skål og dyppet fingrene heri.

Dramatisk? Det må siges.

De meget personlige bryllupsinvitationer er 'stemplet' med parrets blod. Foto: Privat
De meget personlige bryllupsinvitationer er 'stemplet' med parrets blod. Foto: Privat
 

Parret, der har været sammen siden 2012 og som har tre børn, fandt hurtigt ud af, at de ikke var til det helt klassiske, da de begyndte på bryllupsplanlægningen.

- Jeg startede egentlig med at sige det med blodet som en joke, men Christian hoppede straks med på den og sagde: 'Det gør vi!', fortæller hun.

- Vi ville bare gerne gøre det lidt anderledes og mere personligt, tilføjer 32-årige Alice Brunsø, der er chef i virksomheden Mät.

Se også: Stadil og konen: – Man kan undgå meget terapi, hvis sexlivet fungerer

Fik tappet blod på terrassen
For at få blod nok til alle de 190 invitationer fik parret hjælp fra en veninde, der er læge.

- Hun tog noget udstyr med hjem, og så tappede hun os på terrassen. Jeg troede, man skulle bruge ret meget blod, så hun fyldte et par glas, men vi har faktisk et par glas tilbage i køleskabet, for man skulle slet ikke bruge så meget, siger Alice Brunsø.

Blev I svimle?

- Haha, nej, det gik helt fint. Christian donerer godt nok ikke blod, men han er vant til at en blodtud, når han dyrker kampsport, og jeg har været bloddonor i mange år, hvor de plejer at tage en halv liter, så det her var jo ingenting.

Alice Brunsø understreger dog, at det ikke er noget, man skal eksperimentere med derhjemme.

Parret to ældste børn, sønnerne Winston på fem og Hamilton på tre, fulgte med i forældrenes skøre påfund.

- Det var spændende for dem at se blodet komme ud og at mærke, at det er varmt. Og at det er rødt, selvom det ser blåt ud gennem huden, fortæller Brunsø begejstret.

Lillesøster Harper, der fylder to år til juli, forstod vist ikke helt, hvad der foregik.

Se også: Christian Stadil klippede kærestens hår af: 'Kæmpe tosse!'

Kæmpefest på marken
Festen bliver efter al sandsynlighed holdt hjemme hos parret selv - 'vi har nogle marker, hvor der plejer at stå heste og får, så der er plads nok til at slå noget op, hvis det mod forventning bliver regnvejr' - men derudover forsøger de at holde kortene tæt til kroppen.

Et er dog næsten sikkert.

- Jeg tror ikke, der kommer til at være blod involveret på selve dagen. Men vi vil gerne give det lidt kant og lidt rock'n'roll.

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere