Se det her: Fie Laursen har vild tv-sex

Ekstra Bladet kan nu vise klippet, hvor Fie Laursen dyrker sex på tv. Advarsel: Klippet er ikke for sarte sjæle

Fie Laursen måtte ud i en ekstra omgang, efter hun ellers troede, det var slut. Se det her. Video: Dplay

Så har man efterhånden set det hele med.

'Ex on the Beach' er kendt som et tv-program, hvor deltagerne har et meget løst forhold til sex, og i år tyder meget på, at det kan blive endnu vildere end debut-sæsonen sidste år.

I gårsdagens premiereprogram var det deltagerne Mark Bøgelund og Amanda Mogensen, der gik til den under lagnerne, og i aftenens afsnit var det Jeppe Risager og Fie Laursens tur.

Og lad det være sagt med det samme. Videoen over artiklen er ikke for sarte sjæle.

Ud af det blå hiver Jeppe Risager sin udkårne op i suitens badekar, hvor de med det samme går i gang.

- Sex i badekarret, det er svært. Vi skal over i den seng, og det kan kun gå for langsomt, konstaterer Jeppe Risager, og så bliver der ellers gået til makronerne.

Dummede sig gevaldigt
Der var ellers ikke meget, der tydede på, at Jeppe og Fie ville finde sammen. De havde haft sex aftenen forinden, og Fie var begyndt at få følelser for Jeppe. Det afslørede hun, da deltagerne måtte stille hinanden nærgående spørgsmål i 'Sandhed eller tablet'.

- Jeg ved ikke, om jeg har følelser, men jeg synes, han er rigtig sød, og jeg bliver glad, når jeg ser ham, forklarede Fie Laursen, der også blev spurgt, om hun kunne se forholdet mellem dem udvikle sig til mere.

- Fra min side ja.

Se også: Ny dansk realityflirt: Vi dater

Ups, Jeppe
Så skulle man tro, at den ged var barberet, men Jeppe Risager, der altså havde haft sex med Fie aftenen forinden, var ikke enig.

- Det er stadigvæk meget tidligt, så jeg vil ikke udtale mig omkring det. Jeg vil ikke lyve. Jeg har altid haft konceptet, at hvis hun knalder på første dag, så er hun ikke en keeper, sagde han foran sine forbløffede meddeltagere.

- Det kommer lidt skævt ud, det kan jeg da godt se, erkendte Jeppe Risager.

Se også: 'Landmand'-Troels om 'Ex on the Beach': Derfor er jeg med

Men der var skaden sket.

- Hvis du har den fucking tanke, at jeg ikke er en keeper, så lad mig være, brølede Fie tilbage.

Men en omgang blomster og et par søde ord senere var alt tilgivet, som du kan se i videoen.

Fie Laursen har nu prøvet at have sex for rullende kameraer. Foto: Mogens Flindt
Fie Laursen har nu prøvet at have sex for rullende kameraer. Foto: Mogens Flindt

Mærkeligt at se
Da Ekstra Bladet fanger Fie Laursen over telefonen efter hjemkomsten fra Mauritius, hvor programmet blev filmet, ærgrer hun sig.

- Det er virkelig mærkeligt at se igen, men det er, fordi det er sammen med Jeppe. Jeg ville ikke have haft noget imod det, hvis det var sammen med Frederik, siger hun med henvisning til Frederik Skovbjerg, som hun mødte senere i programmet, og i dag er kærester med.

Da Fie Laursen så klippet undrede hun sig.

- Jeg synes, de har taget virkelig meget med. Der er et tidspunkt, hvor man kan se hele min krop. Jeg har aldrig set noget i dansk reality, der er så vildt klippet sammen, siger hun.

Den 22-årige blogger er overrasket over, hvor meget af hendes krop, der vises under akten. Foto: Anthon Unger
Den 22-årige blogger er overrasket over, hvor meget af hendes krop, der vises under akten. Foto: Anthon Unger

- Hvordan har du det med, at klippet bliver vist?

- Jeg er meget åben omkring sex. Det er normalt, og for mig er det ligesom at spise mad, så det gør mig ikke noget, at folk skal se det, men jeg synes, at de har taget virkelig meget af min krop med.

- Var kameraerne noget, du tænkte meget over?

- Ja. Når man starter, glemmer man dem, fordi man hygger sig, men da jeg skulle op af badekarret, kunne man høre, at de fulgte mig. Derfor havde jeg egentlig ikke lyst til at fortsætte, men det skete så alligevel, siger hun og afviser, at hun følte sig presset til at fortsætte med at have sex.

Fie Laursen medvirker i 'Ex on the Beach', der fik premiere i sin anden sæson i går. Foto: Mogens Flindt Danske kendte Fie efter topløse fotos: Jeg taber mig ikke

Fie Laursen så afsnittet sammen med kæresten Frederik søndag aften, og hun forsikrer, at de stadig har det fint sammen.

- Synes du, det er i orden, at Discovery Networks viser klippet?

- Ja, jeg vidste jo godt, hvad jeg gik ind til, og de har været søde nok til at klippe første omgang med Jeppe ud. Det er jeg glad for, at de har gjort, men det er selvfølgelig nederen. Jeg havde troet, det ville blive ligesom i 'Paradise Hotel', hvor de kun tager klip med, hvor man er under lagnerne.

Foto: Dplay Film, tv & radio - 17. mar. 2019 - kl. 07:47 Se det her: Første par knalder i 'Ex on the Beach'

Skal ikke vise under lagener
- Burde der være restriktioner på, hvad man må vise og ikke?

- Det kunne være fedt. Det burde være sådan, at de kun brugte klip, hvor man er dækket af lagener. Der er jo også børn, der ser med. Jeg bliver ikke nemt stødt, men da jeg så det, tænkte jeg: 'hvad fuck var det'. Jeg tror aldrig, der er blevet vist så meget, og det irriterer mig, for jeg har virkelig gjort meget ud af at dække mig til, og når jeg lavede noget derinde, var det under lagenerne. Så det er lidt irriterende, at de tager det med, hvor jeg lægger mig hen i sengen.

Discovery Networks: Derfor viser vi det

Hvorfor vælger I at vise klippet af Fie Laursen og Jeppe Risager, der har sex i 'Ex on the Beach'?

- Som med alle andre scener, vi vælger at vise i ’Ex on the Beach’, har denne scene en betydning for handlingsforløbet i serien. Scenen med Fie og Jeppe er vigtig, for at du som seer bedre kan forstå deres forhold og de ting, som senere kommer til at ske i villaen, lyder det fra Katrine Herforth, der er programchef hos Discovery Networks Danmark.

Hvorfor er det nødvendigt at vise?

- Som i alle andre produktioner sammensætter vi programmerne og udvælger de scener, som er vigtige for det overordnede handlingsforløb. Vi har derfor de scener med i programmerne, som vi vurderer er vigtige, for at man som seer kan forstå deltagernes efterfølgende reaktioner og følelser, lyder det fra programchefen.

Hvilke etiske overvejelser ligger bag beslutningen?

- Den konkrete sexscene er som nævnt en del af en historiefortælling om Fie og Jeppes forhold, som vi vurderer er nødvendig for det overordnede handlingsforløb.  Reality-genren er ikke ny, og vi tror ikke, at det kommer bag på hverken seere eller deltagere, at dating kan involvere sex. Det gør det også ude i virkeligheden. Når det så er sagt, sørger vi selvfølgelig for, at deltagerne er klar over, hvad de går ind til, og at alt foregår i fuld forståelse mellem alle parter.

Mange vil nok mene, at det er et voldsomt klip, der ligger på grænsen til porno. Hvor går grænsen i jeres øjne?

- Vi er naturligvis meget bevidste om, hvad og hvor meget vi viser i programmerne. Man vil komme til at se sex-scener i ’Ex on the Beach’, men programmet er meget mere end det. For sex-scenerne i programmet er altid med for en grund, og de er vigtige for at forstå de følelser, reaktioner og relationer, som deltagerne har i programmet.

Har I ikke et etisk ansvar over for mindreårige, der kigger med?

- ’Ex on the Beach’ vises aldrig før kl. 22.00 på Kanal 4, hvor man må formode, at de fleste mindreårige er gået i seng. Endvidere kommer der en advarsel før alle programmer. På dplay skal du tilkendegive, at du er over 15, inden du kan se programmerne.

Man har tidligere set at de i eksempelvis i 'Paradise Hotel' forsøger at bløde seancen op ved at putte frugter over deltagernes private dele. Har I overvejet at gøre det samme?

- Vi bruger logoer, hvor vi vurderer, der er et behov.

Konsulterer I deltagerne, før I viser klippene?

- Alle deltagere ved, at de bliver filmet 24/7, og at alt i princippet kan bruges i programmerne. Som på alle andre produktioner er der derudover naturligvis tæt kontakt til deltagerne løbende.

Har I i sidste eller nuværende sæson eksempler på sex-scener, der bliver for voldsomme til at vise. Og har I i så fald et konkret eksempel?

- Da vi filmer 24/7 igennem mange uger, og kun sender 3x45 minutter om ugen, er der naturligvis mange ting og scener, som aldrig rammer fladen. Afgørende for os er hele tiden, at vi viser de scener og situationer, som er vigtige for handlingsforløbet, og som giver seerne en bedre forståelse for, hvorfor deltagerne agerer og føler som de gør.

'Ex on the Beach' kan ses søndag til tirsdag på Kanal 4 og på streamingtjenesten Dplay.

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere