Se det ømme øjeblik: Her går hun ned på knæ

I de sene aftentimer gik Cecilie Harder på knæ og vandt sin Claes Lanng tilbage. Se videoen her

Se det ømme 'frieri' i videoen. Video: Lars Sejr

Det var en øm omgang, der udspillede sig klokken halv elleve om aftenen lørdag.

Efter en lang dag med fest og farver til 'Vi elsker 90'erne' i Rødovre blev mange ugers kamp afsluttet for Cecilie Harder, der omsider fik overtalt Claes Lanng til, at de skulle være kærester igen.

Det skete ved, at hun gik på knæ foran ham og fortalte, hvad han betyder for hende - i øvrigt ganske romantisk til tonerne af La Bouches hit fra 1995 'Be my lover'.

Se det i videoen over artiklen.

Cecilie og Claes er atter sammen. Foto: Mogens Flindt
Cecilie og Claes er atter sammen. Foto: Mogens Flindt

Kom som et chok
Dermed nåede deres brud blot at holde i små tre uger. De fandt sammen i årets første måneder i tv-programmet 'Ex on the Beach', men 6. maj kunne parret bekræfte over for Ekstra Bladet, at det var slut. En beslutning Cecilie tog, og som kom som et chok for Claes.

- Ja, det gjorde det. Især fordi vi lige har været i København i weekenden, der kunne jeg ikke mærke, at det lå i kortene. Det har taget mig lang tid at finde en pige, jeg kunne få følelser for. Jeg fandt Cecilie og kunne godt have set et langt liv sammen med hende, sagde Claes Lanng og tilføjede, at han ikke ville kæmpe endnu engang for at vinde hendes hjerte.

- Vi må se, om det ikke er hende, der må kæmpe for mig denne gang, konstaterede han om en eventuel genforening.

Det skete altså i de sene aftentimer til 'Vi elsker 90'erne, og på Instagram skriver Cecilie Harder om genforeningen, at hun skubbede Claes væk, fordi hun var bange for at blive såret.

'Så da Claes kom for tæt på mig af flere gange, skubbede jeg ham væk for at passe på mig selv. Og sidst skubbede jeg ham væk, fordi jeg vidste, jeg ville såre ham med alle mine humørsvingninger og fucked up mindset,' skriver hun på Instagram og fortsætter.

'Men det gik op for mig, hvor meget godt han har gjort. Hvor meget jeg har ændret mig, og hvor stort et skridt i den rigtige retning, jeg har taget. Claes kæmpede så meget for mig, og i løbet af de sidste to uger har jeg kæmpet for ham, jeg har gjort alt, hvad jeg kunne for at vise ham, at jeg godt ku blive ved med at være den pige, han ville have.'

Foto: Lars Sejr
Foto: Lars Sejr

Atter kærester

Da Ekstra Bladet fanger Cecilie Harder over telefonen, er der glæde i stemmen.

- Vi er kærester igen, og det fortsætter sådan, siger hun indledningsvis.

- Mig og Claes havde haft en skide god aften hele aftenen, og så begyndte vi at sidde og snakke om, at jeg skulle bevise noget, og at jeg manglede at vise det sidste. Så gjorde jeg det. Vi havde snakket meget om, at det skulle være perfekt og romantisk, når vi blev kærester igen, men jeg var ligeglad med, hvordan det blev gjort. Så længe han sagde ja.

Hun fortæller, at 'frieriet' opstod spontant. Da de slog op, forklarede Cecilie, at hun følte, forholdet kørte i cirkler. Siden har hun fundet ud af, at det også var hende selv, der var problemet.

- Vi er blevet bedre til at håndtere hinanden, jeg har arbejdet rigtig meget med min borderline og det at reagere anderledes i forskellige situationer, det har hjulpet os rigtig meget. Vi var ikke i tvivl om, at vi gerne ville være sammen, siger Cecilie Harder og slutter af.

- Det er fantastisk at være sammen igen, selvfølgelig var det min tur til at kæmpe for ham nu, hvor han før har kæmpet for mig, så nu står vi lige, griner hun.

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere