Seebach sælger huset: Det skal han nu

Sangeren forlader storbyen og flytter for en stund ind i hos svigermor Karen i Hørsholm

Rasmus Seebach og Julie Teglhus ser frem mod nye eventyr, efter sangeren har solgt deres villa på Frederiksberg. Foto: Tariq Mikkel Khan
Rasmus Seebach og Julie Teglhus ser frem mod nye eventyr, efter sangeren har solgt deres villa på Frederiksberg. Foto: Tariq Mikkel Khan

Rasmus Seebach har solgt sin villa på Frederiksberg i København.

Det bekræfter hans manager, Nicolaj Bundesen, over for Ekstra Bladet.

- Han og familien er netop flyttet fra deres hus på Frederiksberg, siger manageren.

Nye eventyr
Den 39-årige sanger er flyttet midlertidigt ind hos sin svigermor, Karen, i Hørsholm med sin bedre halvdel, Julie Teglhus.

- Alt jeg kan sige er, at de kigger frem mod nye eventyr, og derfor solgte de huset, siger Nicolaj Bundesen.

Se også: Rasmus Seebachs byggeprojekt i modvind: Underbetalte og ulovlige arbejdere

Han maner dog til besindighed. Rasmus Seebach skal ikke på et udenlandsk eventyr.

- Han bliver i Danmark, men ud over det kan jeg ikke komme nærmere ind på, hvad de konkrete planer er, siger han.

Rasmus Seebach og den 13 år yngre Julie Teglhus fik i begyndelsen af 2017 sønnen Holger.

Murstenshuset med det bemærkelsesværdige runde vindue ud til gaden har fået facaderne pudset op. Foto: Mogens Flindt
Murstenshuset med det bemærkelsesværdige runde vindue ud til gaden har fået facaderne pudset op. Foto: Mogens Flindt

Salgsprisen fremgår ikke af de offentlige registre, da det nye skøde ikke er tinglyst endnu.

Rasmus Seebach erhvervede huset i 2013 for 8,2 millioner kroner.

Han optog et lån på knap fem millioner kroner i forbindelse med købet.

Det aktuelle salg er foregået i stilhed, og der er ikke annonceret for ejendommen på boligsiderne.

Rasmus Seebach med kæresten Julie Teglhus til bal på slottet - popprinsen er langtidsholdbar blandt danskerne. Foto: Tariq Mikkel Khan DK MusikNYT Helt vildt: Seebach skriver historie

Villaen råder over 234 kvadratmeter fordelt på seks værelser med tilhørende kælder.

Huset blev bygget i 1930 og står på en grund på 726 kvadratmeter.

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere