Seere går amok over detalje: Her er forklaringen

Phillip Faber har modtaget en lang række spørgsmål om et særligt billede, der står i baggrunden, når han byder velkommen til fællessang på DR

En særlig detalje under fællessangen har skabt opmærksomhed. Foto: DR
En særlig detalje under fællessangen har skabt opmærksomhed. Foto: DR

De sidste mange morgener har danskerne kunnet stå op og synge fælles morgensang med chefdirigent Phillip Faber og resten af Danmark for at få en følelse af fællesskab i en tid, hvor vi er nødt til at være adskilt grundet coronavirus.

De seneste mange uger har fællessangen foregået fra Phillip Fabers chefs stue på Østerbro, men nu er det rykket til DR Koncerthuset på Amager.

Flytningen har medført en ændring, der i den grad har skabt undren blandt seerne.

En ramme med et billede af en mand, som er placeret bag Phillip Faber, har nemlig i den grad stjålet opmærksomheden, og Faber og DR er siden ændringen blevet bombarderet med henvendelser om, hvem manden på billedet er.

Se også: Der var kun ét svar: Ja tak!

Det har nu fået Faber til at give et fælles svar på en video på DR Pigekorets Facebook-side.

- Der er virkelig mange af jer, der har skrevet til os om en specifik ting i vores nye omgivelser, og det er det billede, der står her. Folk har spurgt: 'Hvem i himlens navn er det?' 'Er det din oldefar, er det en, vi kender?' Det er jo Carl Nielsen. Vores nationalkomponist, siger Phillip Faber i videoen.

Phillip Faber er blevet en populær herre under coronakrisen. Foto: Jacob Ehrbahn
Phillip Faber er blevet en populær herre under coronakrisen. Foto: Jacob Ehrbahn
 

Gode grunde
Her fortæller han videre, at der er to grunde til, at de har valgt, at det er billedet af Carl Nielsen, der skal stå i kulissen.

- Han står her af to virkelig gode årsager. Den ene er, at han har skrevet så mange fantastiske, danske sange. Den anden årsag er, at han laver underlige ansigter, ligesom vi gør i vores opvarmning hver evig eneste morgen. Derfor tænkte vi, at af de to grunde, så skulle Hr. Nielsen have lov til at stå her og skære ansigter, siger Phillip Faber og fortsætter:

- Næste gang du ser, at denne unge mand skærer ansigter, så ved du, at der er en god grund til det.

Se også: Færdig på populært program: - Jeg er rigtig ked af det

Carl Nielsen har blandt andet skrevet melodien til 'Solen er så rød mor' og 'Jeg ved en lærkerede'.

Herunder kan du se Phillip Faber forklare meget mere om billedet, der er løbet med al opmærksomheden.