Seerne raser: - Jeg kendte hende heller ikke

Tre nydansere og deres partnere i 'Vild med dans' tager det ikke så tungt, at der de seneste uger har været kritik af, at nydanserne ikke er kendte nok

Mads Vad vender i år tilbage til 'Vild med dans', hvor han skal danse sammen med influencer Emili Sindlev. Foto: Mogens Flindt
Mads Vad vender i år tilbage til 'Vild med dans', hvor han skal danse sammen med influencer Emili Sindlev. Foto: Mogens Flindt

Forud for den nye sæson af 'Vild med dans' har der på de sociale medier været en del kritik af, at castet i år er for ukendt, og at TV2 ikke har formået at tiltrække nok kendte danskere til den nye sæson.

Den kritik tager årets nydansere dog i stiv arm.

En af dem, som seerne måske ikke kender så godt, er influencer Emili Sindlev, der har en halv million følgere på Instagram og især er kendt i udlandet.

Det gør ikke hende noget, at folk på forhånd ikke ved, hvem hun er, når hun til oktober indtager scenen i 'Vild med dans'.

- Jeg forventer slet ikke, at der er nogen, der ved, hvem jeg er. Medmindre man går rigtig meget op i mode eller er på Instagram. Så jeg har ingen forventning om, at folk skal vide, hvem jeg er. Jeg er måske mere kendt i udlandet, end jeg er herhjemme.

- Jeg glæder mig rigtig meget til, at folk kan lære mig at kende og lære mit erhverv at kende. Det bliver noget nyt for folk, tror jeg, siger Emili Sindlev, da Ekstra Bladet møder hende og partneren Mads Vad til pressemøde tirsdag forud for den nye sæson af danseprogrammet.

Det kom noget bag på Jenna Bagge, da hendes dansepartner Umut Sakrya valgte at trække sig fra 'Vild med dans'. Foto: Henrik R Petersen/Ritzau Scanpix Danske kendte Kold luft efter chok-exit

'Kendte hende ikke'
Mads Vad indrømmer da også gerne, at han på forhånd heller ikke kendte Emili Sindlev.

- Da Emilis navn blev offentliggjort, anede jeg heller ikke, hvem Emili var, eller hvad hun lavede. Jeg kendte hende heller ikke. Så jeg stalkede hende med det samme og fandt ud af, at Emili jo er kæmpestor på Instagram, siger Mads Vad med et grin og fortsætter:

- 'Vild med dans' kan også fortælle en historie om nogen, der er kendte i en niche, og så pludselig lærer vi personen at kende, og så kan vi alle lære noget af det. Det er en kæmpe gave.

- Så Emili, du tænker ikke, at det er en ulempe, at du måske ikke er ligeså kendt som mange af de andre nydansere?

- Det handler om tilvænning, og jeg tænker, at som udgangspunkt er vi alle åbne for at lære nye mennesker at kende og blive udfordret på nye genrer og personligheder. Der vil altid være nogen med, som man ikke kender. Der er for eksempel mange, der er med, som jeg ikke kender, siger hun og bliver suppleret af Mads Vad.

- Det, som 'Vild med dans'-publikummet synes er vigtigst, er, at der er nogen med, der tør at give noget af sig selv på godt og ondt. Bare man er klar på at være sig selv, så tror jeg, at dem hjemme i stuerne har lyst til at følge med.

Vicky Knudsen og Martin Parnov Reichhardt. Foto: Mogens Flindt
Vicky Knudsen og Martin Parnov Reichhardt. Foto: Mogens Flindt

'Kender alle'
Også biolog Vicky Knudsen, der er kendt fra '1, 2, 3, dyr' på TV2, er en af dem, som danskerne ikke i så høj grad har stiftet bekendtskab med før. Hun danser sammen med Martin Parnov Reichhardt, der var med i 'Vild med dans' første gang i 2019.

- Fra min side er det klart, at der er nogle af danserne, der har været med i flere år end mig. Sådan er det bare. Men jeg havde mega optur, da jeg fandt ud af, at det var Vicky, jeg skulle danse med. De programmer, hun har været med i, er der sådan en boblende person i, som jeg synes er megafed. Det er fedt at have en personlighed, der kommer lidt ud. Det er jeg sikker på, Vicky gør, siger Martin Parnov Reichhardt.

- Jeg kan godt se, at der er flere, der har skrevet, at de ikke kender hele holdet, men jeg kender altså alle dem, der er med, og folk er jo bare tit kendt for specifikke ting. Det er rigtigt, at dem, der kender mig, synes, at natur er fedt på den ene eller anden måde, siger Vicky Knudsen:

- Jeg ser det ikke som kritik, for folk kommer til at kende os, og vi klikkede med det samme. Det vil folk også komme til at mærke.

Tager det med ro

Også Jenna Bagge, der danser med skuespiller Albert Rosin Harson, tager kritikken med ophøjet ro:

- Jeg synes, at de prøver at finde mange forskellige typer og sammensætte dem. Men der er nogle gange, hvor nogen lige har lavet noget, og så føles det som, at de er mere kendte. Men 'Vild med dans' er også et sted, hvor man lærer folk at kende, for det er en del af programmet. Den her kritik kommer hver andet år. Jeg synes, at når jeg har sagt til min familie, at jeg skal danse med min familie, siger de, at de har set ham i julekalenderen, lyder det fra en glad Jenna Bagge.

Jenna Bagge er stadig single, efter hun og ekskæresten gik fra hinanden tidligere i år. Foto: Mogens Flindt Danske kendte Tager pause fra mænd: - Mit kærlighedsliv er så trist