Sender tanker til Soulshocks søn

Soulshock 10-årige søn var angiveligt alene med sin mor, da hun faldt og forblødte

Carsten Soulschock er nu alene med sønnen Nikolaj. (Foto: All Over Press)
Carsten Soulschock er nu alene med sønnen Nikolaj. (Foto: All Over Press)

Den danske musikproducer Carsten 'Soulschock' Schack mistede lørdag sin samlever gennem mere end 20 år, da Charmayne  'Maxee' Maxwell faldt i parrets hjem i Los Angeles og kom så alvorligt til skade, at hun døde.

Den 46-årige r'n'b-sangerinde, der i 90'erne hittede med gruppen Brownstone, var alene hjemme med parrets kun 10-årige søn, da ulykken skete. Og knægten med det danske navn Nikolaj skal nu vokse op uden siden mor.

På Twitter sender Nikolajs onkel - Charmayne  'Maxee' Maxwells bror - en hilsen til sin nevø, der havde været til fodboldstævne med sin mor, kort før ulykken skete. 

- Jeg ville elske at være hos min nevø Nikolaj lige nu. Det føles forfærdeligt, at han skal miste sin mor i så ung en alder, skriver Brandon Maxwell.

Ifølge det ret troværdige amerikanske sladder-site TMZ.com var det et samspil af uheldige omstændigheder, der lørdag aften kostede Charmayne 'Maxee' Maxwell livet. Alt tyder på, at hun faldt med et vinglas i hånden på en så uheldig måde, at hun skar sig i halsen.

Se også: Soulshock-hustru døde af blodtab

Da Carsten Soulshock kom hjem ved 21-tiden, fandt han sin hustru liggende bevidstløs i en blodpøl på gulvet. Hun havde lidt et voldsomt blodtab, men havde stadig en svag puls. Musikproduceren ringede efter en ambulance, og der kom også politi til stede. 'Maxee' blev kørt med udrykning til Cedars Sinai Hospital, men blev erklæret død ved ankomsten som følge af det store blodtab.

TMZ.com skriver desuden, at intet tyder på en forbrydelse.

Se også: Familien i chok over Soulschocks kones død

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere