Shaka Loveless er blevet far

'Tomgang'-sangeren viser sin nyfødte søn frem på Instagram

Shaka Loveless hylder personalet på Rigshospitalet efter kærestens fødsel. Foto: Mogens Flindt
Shaka Loveless hylder personalet på Rigshospitalet efter kærestens fødsel. Foto: Mogens Flindt

Mikrofonen får formentlig en pause i den kommende tid for sangeren Shaka Loveless, der i stedet kan se frem til bleskift og titel af 'far'.

Det skriver han selv på Instagram, hvor han viser sønnen, der kom til verden i går, frem. I samme ombæring sender han en stor tak til personalet på Rigshospitalet, hvor sønnen Alvin er født.

'Alvin. 5/5-19. Vi er lidt trætte efter igår. Men en stor tak til personalet på Riget- især Fie, Louise, Mille, Sophie og Tine. @stephaniewings ord kan ikke beskrive hvor stolt og benovet jeg er over dig. Du er en warrior,' skriver han.

Se også: Dansk sangstjerne skal være far

Den 35-årige popsanger fik sit folkelige gennembrud i 2012 med hittet 'Tomgang' og deltog i 2015 i 'Toppen af Poppen'. På fredag optræder han til Fredagsrock i Tivoli, hvor også Bikstok og Wafande er på plakaten.

Han har dannet par med Stephanie Nguyen i godt to års tid. Parret mødtes ved at blive sat sammen af sangeren Wafande, har Shaka Loveless tidligere fortalt.

Ekstra Bladet har været i kontakt med Shaka Loveless' manager Lasse Bomann, der fortæller, at den nybagte far ikke har yderligere kommentarer på nuværende tidspunkt.

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere