Shaka Loveless vil køre 'Helmig-stilen'

Popstjernen Shaka Loveless er taget på husjagt i Spanien

Shaka Loveless vil gerne have et hus i Spanien. (Foto: Kenneth Meyer)
Shaka Loveless vil gerne have et hus i Spanien. (Foto: Kenneth Meyer)

Popstjernen Shaka Loveless er født i Aarhus, bor på Nørrebro i København og nu er han klar til at tilføje endnu en adresse. Den 31-årige musiker er nemlig hoppet på et fly til Malaga for at kigge efter et hus.

- På husjagt i Malaga!, skriver Shaka Loveless til et billede på Instagram.

'Ikke mere tid'-sangeren hashtagger billedet med 'Helmig-stilen'. Den 51-årige popveteran står bag hittet 'Malaga' og har også selv købt hus i den spanske region Andalusien.

House hunting in Malaga!! #helmigstilen

Et billede slået op af Shaka Loveless (@shakaloveless) den

Det spanske er ikke fremmed for den danske popdarling, som tilbage i 2013 fortalte til BT, at han ville tage til Spanien for at arbejde på sit nye album. I 2014 kom albummet 'Det vi sku' miste' så, hvor man blandt andet finder hittet '2 mod verden'. Så måske betyder et huskøb i Spanien mere kreativ udfoldelse for den 31-årige århusianer.

Shaka Loveless er søn af en dansk mor og en amerikansk far, bluesmusikeren James Loveless. Han har tidligere været med i de to bands Gypsies og Are We Brothers? men karrieren tog først fart, da han som solist udgav hittet 'Tomgang' i 2012.

Hitsnedkeren blev for alvor kendt, da han deltog i musikprogrammet 'Toppen af Poppen' sammen med Sebastian, Lars Lilholt, Oh Land, Stine Bramsen og Mathias Kolstrup fra Duné.