Sidney Lee gør tv-comeback

Det nye format 'Party Starters' får en af realitybranchens legender som trækplaster

Sidney Lee med kæresten Mary Ann til reality Awards. Det er første gang i seks år, at Sidney Lee skal lave tv-programmer.

En af realitybranchens mest ikoniske karakterer gennem tiderne, Sidney Lee, vender tilbage til skærmen.

Det erfarer Ekstra Bladet.

Det opsigtsvækkende comeback sker i det nye Viafree-format 'Party Starters', hvor man samler realitystjerner og YouTubere i en festlig pendant til 'Til middag hos'. Optagelserne fandt sted henover sommeren.

Udover Sidney Lee er det også lykkedes at få blandt andre Simon Iversen og Fie Maria Krügermeier fra 'For lækker til love', Mariyah Samira fra 'Besat af Bad Boys', YouTuberen Albert Dyrlund og Anne Plejdrup fra 'Paradise Hotel' med ombord, hvilket efterlader to ledige pladser.

Der er ifølge Ekstra Bladets oplysninger allerede lavet to sæsoner á fire afsnit.

Se også: Kærligheden brast: Realitybabe er blevet single

Mest opsigtsvækkende er naturligvis Sidney Lees tv-comeback. Han var en af branchens første store stjerner og udviklede sig til en kultfigur igennem programmer som 'Blod, sved og springskaller' og 'Divaer i Junglen', som han forlod i protest over, at han blev placeret på blondine-holdet mod brunetterne.

Sidney Lee i sin storhedstid. Foto: Miriam Dalsgaard.
Sidney Lee i sin storhedstid. Foto: Miriam Dalsgaard.

Da Ekstra Bladet mødte Sidney Lee i slutningen af maj til 'Vi elsker 90'erne' i Rødovre, kunne han da også fortælle, at han snart vendte tilbage på skærmen efter seks års pause.

- Det hele er ordnet med kontrakt, mødedato, og jeg skal have min dame Mary Ann med. Så for første gang i seks år kommer der noget, fortalte han til Ekstra Bladet uden dog at kunne røbe programmet.

- Det er reality. Noget pjat og pjank, sagde Sidney Lee med et smil.

Sidney Lee holder fast i sit velkendte look med rød bandana og en amerikansk, western-inspireret stil. Foto: Per Lange Danske kendte - 28. maj. 2019 - kl. 18:10 Efter seks års pause: Sidney Lee vender tilbage

Den farverige karakter har tidligere fortalt, at han følte sig blacklistet, efter han forlod 'Divaer i Junglen' for seks år siden. I den forbindelse erkendte TV3, at man var ekstra varsom med at bruge 40-årige Sidney Lee.

- Han blev ikke direkte blacklistet, men det er klart, at hans deltagelse altid vil være forbundet med risici i og med, han udvandrer og smider håndklædet i ringen ved modgang. Den tanke er kommet op, hver gang han er 'pitchet' ind som deltager, har Jesper Kynde, der er programredaktør på TV3, tidligere fortalt til Ekstra Bladet.

Ekstra Bladet har været i kontakt med Nent Group Danmark, der står bag blandt andet TV3 og Viafree. Her lyder svaret.

- Vi kan ikke bekræfte castet, men vi kan bekræfte, at programmet 'Party Starters' får premiere i løbet af efteråret på vores streamingtjeneste Viafree. Sammen med det skønne cast glæder vi os sindssygt til at vise programmerne.

Skærm

Mest læste i flash!