Sigmund i kæmpe brøler: - Helt ude af proportioner!

'X Factor'-deltageren er ikke sluppet helt heldigt fra redigeringen af sit nyeste billede

Her ses et billede af Sigmund Trondheim og Nathalie Loglo, der ikke er redigeret. Foto: Mogens Flindt
Her ses et billede af Sigmund Trondheim og Nathalie Loglo, der ikke er redigeret. Foto: Mogens Flindt

Det er ikke ligefrem en hemmelighed, at kendte såvel som almindelige danskere til tider redigerer deres billeder på de sociale medier for eksempelvis at se brunere, tyndere eller mere fyldige ud.

Men da Sigmund Trondheim, der især er kendt fra sin deltagelse i 'X Factor', skulle redigere et billede forleden, gik noget tilsyneladende galt.

Torsdag deltog han i den store 'Paradise Hotel'-finalefest på baren Lily McGee's i København sammen med realitydeltageren Nathalie Loglos, som er kendt fra både 'Love Island' og 'Divaer i Junglen'. Efterfølgende har han delt et billede af de to sammen til finalefesten, og her har den tilsyneladende fået lidt rigeligt med redigeringsværktøjerne.

Freja Kirk (til venstre) danner par med skuespilleren Sus Wilkins. Foto: Ritzau Scanpix/Klaus Bo Christensen Danske kendte - 19. jul. 2019 - kl. 20:14 Nøgenchok på festival: Dansk sangerinde smider pludselig toppen

I hvert fald påpeger flere følgere, at Nathalie Loglos ene bryst er meget større end det andet, og at der flere steder på billedet er ting, der er forvredet.

'Næste gang du skal redigerer en kvindes bryster, så husk dem begge', skriver en.

'Meget psykedelisk med alle de bøjede ting. Redigerer du selv, eller får du en blind til det?', skriver en anden.

'Den har da fået lidt rigeligt med redigeringsværktøjet. Stakkels Nathalies bryster er blevet drejet helt ud af proportioner og Rosies hegn er blevet noget så søsygt', skriver en tredje.

Du kan se det redigerede billede herunder:

Vis dette opslag på Instagram

Paradise finale with bae @nathalieloglo

Et opslag delt af Sigmund (@sigmundmusic) den

Redigerer tit billeder
Til Ekstra Bladet fortæller Sigmund Trondheim, at han rigtig nok har redigeret det pågældende billede, og at det er noget, han gør tit.

- Jeg elsker at redigere mine billeder, så de bliver smukke og mere farverige. Jeg vil gerne fremhæve det, der er smukt ved mig selv. Lige i det her tilfælde synes jeg godt, at billedet kunne trænge til at blive piftet lidt op, og derfor gjorde jeg det. Jeg gjorde blandt andet min talje tyndere. Men det er ikke fordi, jeg ikke kunne poste det uden at redigere det. Jeg kan bare godt lide at give det lidt ekstra, siger han.

Han erkender dog, at Nathalie Loglos bryster måske har fået en overhaling for meget.

- Det kan godt være, at det lige er voldsomt nok. Det er en fejl. Jeg tænkte, at når hun stod fra siden, så skulle hendes ene bryst også virke større end det andet, men jeg har nok fået gjort lidt for meget, siger han med et grin.

Se også: Scorer nyt stort job

- Kan det ikke være et problem, at man fremstiller sådan et falsk billede af virkeligheden på Instagram - eksempelvis i forhold til unge mennesker, der måske bliver påvirket af det i en negativ retning?

- Der er da selvfølgelig noget om, at man er med til at skabe et falsk billede. Men Instagram er jo falsk. Det er en app, og det er også noget, folk godt ved. At det ikke er virkeligheden, man ser her. Jeg synes bare, man skal have et sundt og varieret forhold til det. Jeg er ikke afhængig af Instagram, og jeg kan sagtens lægge billeder op, som ikke er redigeret, men til tider gør jeg det. Og så er det jo folks eget ansvar, hvordan de vil modtage det.

Mange negative reaktioner
Ifølge Sigmund Trondheim er han dog overrasket over, at han har fået så mange negative reaktioner i forbindelse med det redigerede billede.

- Jeg synes, det er vildt, at folk får så ondt i røven. Men ærlig talt, så er jeg bedøvende ligeglad med det. Folk må simpelthen få noget bedre at give sig til. Jeg er forundret over, at folk har behov for at kommentere det. Hvis man har lyst til at redigere sine billeder, må man gøre det, og hvis man ikke har, så lad være. Det er okay uanset hvad, siger han og fortsætter:

- Jeg er blevet kontaktet af en masse feminister, der mener, at det ikke er i orden, at jeg har redigeret en kvindes bryster, men Nathalie har ikke noget problem med det, så hvorfor har de? Jeg synes, det er lidt voldsomt, understreger han og fortæller, at han ikke har planer om at slette billedet.

Se også: Iskold luft: Tv-par går fra hinanden

Snart kan 24-årige Sigmund Trondheim opleves i et nyt program på Viafree, hvor han rejser rundt i Danmark sammen med sin far. Desuden er han også aktuel i et tv-program på TV3 til efteråret. Hvilket program der er tale om, kan han dog på nuværende tidspunkt ikke afsløre.

Skærm

Mest læste i flash!