Signe Wenneberg indlagt

Signe Wenneberg er i øjeblikket indlagt efter en operation

Signe Wenneberg er i øjeblikket indlagt. Foto: Ditte Isager
Signe Wenneberg er i øjeblikket indlagt. Foto: Ditte Isager

Den kendte journalist og forfatter Signe Wenneberg er i øjeblikket indlagt på Rigshospitalet efter en operation.

Det skriver hun på sin Instagram.

Her sender hun samtidig rosende ord til sin 11-årige niece, der ifølge Signe Wenneberg kom og besøgte hende umiddelbart efter operationen.

'Tænk en livsindstilling hos en 11-årig... der kommer ind på en hospitalsstue og tænker: Hvad kan jeg gøre her for at skabe glæde? Alma - min niece og feriebarn - besøgte mig straks efter operationen om kom med blomster og farverig tegning og overtegnede også lige tavlen på stuen, som personalet skriver på... Verden bliver et godt sted når den nye generation er så kærlig! God søndag', skriver hun på sin Instagram.

Se også: Kendt dansk skuespiller afslører: Her er min nye kæreste

Her deler hun også et billede fra hospitalsstuen, hvor tavlen i rummet er fyldt med kærlige ord og barnetegninger. På tegningerne er der blandt andet en masse hjerter, og 11-årige Alma har også tegnet Signe Wennebergs sommerhus og en pige, der smiler over hele femøren.

Artiklen fortsætter under billedet...

Signe Wenneberg er i øjeblikket indlagt på Rigshospitalet. Foto: Marius Nyheim
Signe Wenneberg er i øjeblikket indlagt på Rigshospitalet. Foto: Marius Nyheim
 

Ønsker god bedring
Under billedet vælter det ind med hilsner og ønsker om god bedring til den 50-årige journalist, der blandt andet har arbejdet som kulturskribent for Politiken og som journalist på DR og TV2. Derudover har hun startet blogmediet POV International.

'Børn er lig med livsglæde. Rigtig god bedring - du er i gode hænder kan jeg se', skriver en.

'God søndag til dig. Ønsker alt det bedste for dig', skriver en anden.

Se også: To personer indlagt efter besøg på kendis-restaurant

Over for Ekstra Bladet bekræfter Signe Wenneberg, at hun lige nu er indlagt på Rigshospitalet efter en operation.

Hun ønsker dog ikke at uddybe hvorfor.

- Det har jeg ikke lyst til at tale med jer om, lyder det kortfattet.

- Men jeg har det godt, og operationen er gået godt, siger hun videre.

Se også: Tv-vært måtte indlægges efter skaldyrsmiddag