Silas bruger 7000 på at redde gadehund

Danseren har sendt detektiver ud for at finde den bortløbne Fruity

Silas er klar til at burge 7.000 kroner på at redde Fruity fra sin skæbne. (Arkivfoto: Martin Høien/All Over).
Silas er klar til at burge 7.000 kroner på at redde Fruity fra sin skæbne. (Arkivfoto: Martin Høien/All Over).

Det blev lidt dyrere end først antaget, da Silas Holst og hans mand Johannes var i Tyrkiet for at købe en penthouselejlighed.

På den første tur forelskede Silas sig nemlig hovedkulds i en gadehund, der holdt til omkring det boligkompleks, hvor de har købt lejlighed.

- Jeg blev forelsket i hende med det samme, og da jeg en dag så hende komme gående med en pose med knogler, som var hendes mad, kunne jeg slet ikke holde det ud. Jeg måtte bare hjælpe hende, siger Silas Holst til Ekstra Bladet.

Johannes Nymark med hunden Fruity. (Privatfoto).
Johannes Nymark med hunden Fruity. (Privatfoto).
 

Han overtalte sin familie til, at hunden, som han kalder Fruity, skal til Danmark og bo hos dem.

- Og gudskelov var de med på den. Så jeg bookede plads til hende på en klinik, så hun kunne være klar til at komme til Danmark. Men pludselig var hun væk, og vi fandt ud af, at nogen havde kørt hende op i bjergene, hvor hun nu rakker rundt, siger Silas, der ikke er med i årets udgave af ' Vild med dans'.

Se også: Silas køber tyrkisk feriebolig ubeset

Han har nu allieret sig med den ejendomsmægler, som solgte dem lejligheden.

- Hun har delt hundredvis af flyers ud, så alle ved, de skal kigge efter hende. Og lige nu går fire mennesker og leder efter hende. Og jeg er fortrøstningsfuld.

Vi skal nok finde hende, så hun kan komme til Danmark og få et godt liv, siger han.

Det er dog ikke en billig redningsaktion, han har gang i.

Se også: Silas Holst: Jeg savner Robert

- Det vil koste 5000 kroner med klinik og karantæne, og med transport regner jeg med, at jeg skal betale omkring 7000 kroner for at få hende herop.

Men det er det hele værd. Jeg ville betale det samme for alle hundene dernede, hvis jeg havde råd, siger Silas Holst.

Først skal de dog lige vurdere, om deres tre år gamle hund Batman kan komme overens med hende, ligesom deres barn, Maggie My, også skal passe ind i puslespillet.

- Men kan det ikke lade sig gøre, har jeg en aftale med Dyreværnet, som så vil sørge for, at hun får en god familie.