Silas Holst springer ud som tv-vært

Den populære danser skal være vært på 'Vi er bare mænd' på TV3

Silas Holst skal være tv-vært. Foto: Linda Johansen
Silas Holst skal være tv-vært. Foto: Linda Johansen

Han har vundet 'Vild med dans' to gange og er om nogen vant til at være på skærmen.

Men nu bliver det i rollen som vært, at vi fremover skal se danseren Silas Holst. Det afslører han på Instagram.

- Så må det siges højt. Jeg har fået lov til at blive vært på et helt nyt program på @tv3dk .. et program jeg er uhyggeligt stolt over at være en del af, skriver Silas Holst.

Jeg glæder mig som et lille barn, lyder det fra Silas Holst. Foto: ANTHON UNGER
Jeg glæder mig som et lille barn, lyder det fra Silas Holst. Foto: ANTHON UNGER

For vilde
Programmet hedder 'Vi er bare mænd' og følger seks mænds kamp for at opbygge selvværd og selvtillid.

- Jeg glæder mig som et lille barn til i snart kan møde dem i jeres fjernsyn - og håber I tager godt imod dem. De er for vilde og et studie i vilje, og i at omfavne livet på trods af udfordringer.. jeg holder vanvittigt meget af dem alle, og ved I også kommer til det, lyder det fra en glad Silas Holst.

Silas Holst gør sig meget inden for musicalverden og har tidligere været gift med skuespiller- og sanger Johannes Nymark. I dag danner han par med den tidligere paradiso Nicolai Schwartz.

Ekstra Bladet har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Silas Holst.

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere