Single igen

Iben Hjejle bekræfter, at hun atter er single

Iben Hjejle og kæresten er gået fra hinanden. Foto: Stine Tidsvilde
Iben Hjejle og kæresten er gået fra hinanden. Foto: Stine Tidsvilde

I februar i år beskrev Se og Hør, at skuespiller Iben Hjejle og kæresten Ulrik Wivel, der er filminstruktør, var flyttet fra hinanden.

Mens Iben Hjejle flyttede i andelsbolig på Østerbro, blev kæresten boende i parrets fælles rækkehus i indre København.

Dengang meldte historien intet om, hvorvidt parret var gået fra hinanden.

Iben Hjejle. Foto: Stine Tidsvilde Danske kendte Iben Hjejle: Fars sygdom kom som et chok

Men nu bekræfter Iben Hjejle, at de to ikke længere danner par.

Det gør hun i DR-podcasten 'Hjerteflimmer for voksne', der har Sara Bro som vært.

- Hvad er din kærlighedsstatus? spørger Sara Bro i podcatsen.

- Jeg er solo, svarer Iben Hjejle.

- Hvorfor siger du solo og ikke single?

- Fordi jeg holder meget af ordet solo. Jeg holder ikke særlig meget af ordet single, siger skuespillerinden.

Signe Lindkvist til premiere på 'Far til fire og vikingerne' med sin familie. Datteren Karla (th.) blev konfirmeret dagen forinden. Foto: Mogens Flindt Danske kendte Karrierespring: - Ligesom at komme hjem

Sara Bro spørger herefter nysgerrigt ind til, hvorvidt Hjejle er opsøgende efter igen at finde kærlighden.

- Det ved jeg ikke, jeg tror mere, jeg forholder mig åbent for business i nogle timer om dagen, kan man sige det sådan?, siger hun, mens de begge bryder ud i latter.

Efterfølgende uddyber Iben Hjejle, hvorfor hun ikke er på jagt efter kærligheden lige nu.

- Jeg er solo nu, og det er jeg af nogle årsager, som jeg er nødt til at bearbejde og tænke mig om, inden jeg lukker butikken helt op så at sige. Jeg er ikke opsøgende, jeg er afventende, siger hun. 

Artiklen fortsætter under billedet...

Iben Hjejle og Ulrik Wivel danner ikke længere par, bekræfter hun. Foto: Mogens Flindt
Iben Hjejle og Ulrik Wivel danner ikke længere par, bekræfter hun. Foto: Mogens Flindt
 

Forført af looks
Tidligere er Iben Hjejle kommet med stærke hentydninger til bruddet.

Det er sket i podcasten 'Sitter', som hun har sammen med tv-vært Signe Lindkvist.

Her er snakken blandt de to tidligere faldet på, hvordan man i et forhold kan blive påvirket af, hvordan ens partner ser ud. I den forbindelse kom Iben Hjejle ind på, at hun ikke længere har en kæreste.

Det er 23 år siden, at Signe Lindkvists alvorligt syge mor valgte livet fra, men savnet af hende er fortsat en stor del af tv-værtens liv.Foto: Linda Johansen Danske kendte Lindkvists store sorg: Mor tog sit liv

- Nogle gange i parforhold har jeg syntes, at jeg skulle passe ind i en garderobe, som andre havde, i stedet for det, der klædte mig. Nu ville jeg gerne matche min kæreste, siger hun i podcasten og fortsætter:

- Og det kan gå galt. Da jeg for nylig for eksempel var kæreste med et menneske, der var næsten to meter højt og havde flotte læderjakker, prøvede jeg at se dyr ud. Men jeg er en kort person, og det ser ikke særlig smart ud i alt for stramme jeans. Så følte jeg mig som en motorcykelklovn. Jeg bliver forført af looks.

Artiklen fortsætter under billedet...

Sammen med Signe Lindkvist har Iben Hjejle podcasten 'Sitter'. Foto: Mogens Flindt
Sammen med Signe Lindkvist har Iben Hjejle podcasten 'Sitter'. Foto: Mogens Flindt

Iben Hjejle har tidligere dannet par med skuespilleren Lars Kaalund, komikeren Casper Christensen og trommeslageren Emil de Waal samt håndværkeren Casper Werner Vulpius.

Ekstra Bladet har flere gange forsøgt at få en kommentar fra både Iben Hjejle og Ulrik Wivel, men det har ikke været muligt.

Fans af programmet er ikke tilfredse med mængden af 'ukendte' dansere. Foto: Jonas Olufson Film, tv & radio Raser over 'Vild med dans': 'Vi kender dem ikke'