Single: - Vi er ikke kærester mere

Mathilde Norholt og kæresten Kristian Errebo Krantz er gået fra hinanden

Ifølge Mathilde Norholt har bruddet været længe undervejs. Foto: Miriam Dalsgaard
Ifølge Mathilde Norholt har bruddet været længe undervejs. Foto: Miriam Dalsgaard

Skuespillerinden Mathilde Norholt og Kristian Errebo Krantz, som hun har dannet par med i mange år, er gået fra hinanden.

Det skriver 36-årige Norholt på sin Instagram-profil.

'Kristian og jeg har besluttet os for at gå hver til sit. Vi forbliver venner og familie, men er ikke kærester mere', skriver hun og fortsætter:

'Det har været den hårdeste beslutning, men for det bedste. Det har været længe undervejs, og først nu er vi klar til at dele det. Kærlighed er evig, men foranderlig', skriver hun videre.

Mathilde Norholt understreger, at hun og Kristian fortsætter som gode venner trods bruddet. Foto: Mogens Flindt
Mathilde Norholt understreger, at hun og Kristian fortsætter som gode venner trods bruddet. Foto: Mogens Flindt
 

I opslaget skriver Norholt videre, at parret ikke har yderligere kommentarer til bruddet.

'Vi ved, at vores venner og familie, som os, ikke har yderligere kommentarer til vores brud.'

Drømte om flere børn
I juli 2017 blev parret forældre til deres første barn, da de bød velkommen til en lille datter.

Se også: Ørtings frække ferie: - Det bliver intenst

Siden har Mathilde Norholt ikke lagt skjul på, at hun og Kristian Errebro Krantz ønskede sig flere børn.

- Jeg er jo selv enebarn og synes, det er mega-kedeligt, så jeg håber bestemt, at vi får et barn mere på et tidspunkt, sagde en glad Mathilde Norholt til Billed-Bladet i starten af året.

Mathilde Norholt slog for alvor igennem, da hun medvirkede i tv-serien 'Lykke' i 2011. Inden da havde hun blandt andet haft en rolle i tv-serien '2900 Happiness'.

Norholt medvirkede i 2013 i 'Vild med dans' på TV2, hvor hun dansede sammen med Thomas Evers Poulsen, og fik siden rollen som Baby i hitmusicalen 'Dirty Dancing - The Musical'.

Mathilde Norholt er datter af skuespillerne Kirsten Norholt og Flemming Sørensen.