Skal være mor til fire

Jackie Navarro er gravid og venter en lille pige

Jackie Navarro er gravid og bliver mor igen til september. Foto: Olivia Loftlund
Jackie Navarro er gravid og bliver mor igen til september. Foto: Olivia Loftlund

Jackie Navarro, der blandt andet er kendt fra realityprogrammet 'Forsidefruer' på TV3, smiler ekstra stort for tiden.

Hun skal nemlig snart være mor igen.

Det afslørede hun over for Ekstra Bladet, da vi mandag eftermiddag mødte hende til pressemøde i anledning af den nye sæson af 'Forsidefruer', som snart har premiere på TV3.

- Jeg skal have en pige. Jeg er sat til 22. september. Så om seks en halv måned, sagde en glad Jackie Navarro til Ekstra Bladet.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Jackie Navarro skal snart være mor til fire. Foto: Olivia Loftlund
Jackie Navarro skal snart være mor til fire. Foto: Olivia Loftlund

Et kærlighedsbarn
Sidste år blev Jackie Navarro skilt fra sin ægtemand gennem otte år, Niels Borger Rasmussen, som hun har tre børn med.

Kort efter fandt hun dog kærligheden igen med 32-årige Rasmus Møller, og de skal nu have deres første fælles barn.

- Det er fantastisk. Jeg synes, det er dejligt. Jeg er glad for Rasmus. Han betyder rigtig meget for mig. Han er en virkelig god papfar, og han har ikke selv børn. Så han fortjente også at få et barn, lød det fra Jackie Navarro.

- Da vi mødte hinanden, snakkede vi om det her med børn. For jeg har jo tre i forvejen. Der kan det jo svært for et forhold, hvis jeg nu sagde, at jeg ikke ville have flere. Så jeg har hele tiden sagt, at jeg ville se forholdet an og se hvordan det gik. Jeg har hele tiden sagt, at jeg godt kunne tænke mig at give ham et barn, fordi jeg jo er glad for ham, fortsatte 'Forsidefruen'.

Ifølge Jackie Navarro kan vi forvente endnu mere drama i den nye sæson af 'Forsidefruer'. Foto: Olivia Loftlund
Ifølge Jackie Navarro kan vi forvente endnu mere drama i den nye sæson af 'Forsidefruer'. Foto: Olivia Loftlund
 

Ifølge Jackie Navarro glæder parret sig til, at de nu får deres første fælles barn.

- Rasmus er rigtig glad. Han har været supergod til mine børn, og han fortjener sit eget også. Jeg er jo også glad for børn, så jeg synes, at vi skal have et kærlighedsbarn, sagde Jackie med et stort smil.

- Mine andre børn glæder sig jo helt vildt. Især min datter Cherie er glad for, at det bliver en pige. Hun er tre år, så det er en stor drøm. Hun vil klæde hende på og det hele, du ved dukketøj og sådan. Hun elsker babyer.

Se også: Kæmpe brøler før DR-program: Afgørende detalje afsløret FØR tid

Kæmper med kvalme
Indtil videre har graviditeten dog ikke kun været en dans på roser for 33-årige Jackie Navarro.

- Jeg har bare haft kvalme, kvalme og kvalme. Det er de typiske graviditetsgener. Jeg kan ikke lide at være gravid. Jeg synes, det er noget af det værste for ens krop. Det slider på en, man er træt, og man er humørsvingende. Man er hysterisk, og det kører op og ned. Du kan være glad det ene sekund, men så kan du være lige så ked af det og sur det næste. Jeg græder over de mindste ting. Jeg græder simpelthen over, hvis tingene står smukt derhjemme, eller hvis jeg går i indkøbscenteret, og alt står helt lige. Så kan jeg tude over det. Der er mange humørsvingninger, lød det fra en ærlig Jackie Navarro.

Artiklen fortsætter under billedet ...

- Det er et kærlighedsbarn, lyder det fra Jackie Navarro. Foto: Olivia Loftlund
- Det er et kærlighedsbarn, lyder det fra Jackie Navarro. Foto: Olivia Loftlund

Janni og Karsten Ree blev gift i 2015 kort efter han fik konstateret kræft i blæren. Foto: Philip Davali Danske kendte - 11. jan. 2019 - kl. 08:02 Bog, blog og tv: Så mange penge tjener Janni Ree

Hun døjer især med kvalme, når det kommer til bestemte fødevarer.

- Hvis jeg tænker på bestemte ting, kan jeg få det helt dårligt. Hvis jeg tænker på ting, som jeg ikke har lyst til. Før kunne jeg for eksempel godt lide en makrelmad. Bare tanken om det giver mig lyst til at kaste op. Jeg har også været meget træt, så jeg har slappet lidt mere af på det sidste. Men jeg kan stadig passe mine projekter.

Se også: Populær tv-vært scorer nyt job

- Har du og Rasmus planer om at skulle giftes?

- Det må du spørge Rasmus om. Jeg gider ikke at gå ned på knæ. Der er nogle ting, hvor jeg er meget kvindelig. Så der må han bare komme ned på knæ. Selvfølgelig vil jeg gerne, men det skal være specielt. Det skal ikke være, når jeg sidder på toilettet. Det skal være på det rigtige tidspunkt.

Ifølge Jackie Navarro kommer den kommende familieforøgelse på det helt rigtige tidspunkt for det forelskede par.

- Det var ikke så meget alder, der spillede ind, men jeg gider ikke starte forfra. Vi tænkte, at det var nu, for når børnene så er blevet store, så er der plads til, at vi kan være egoistiske. Vi gider ikke starte forfra, lød det fra Jackie Navarro.

'Forsidefruer' har premiere på TV3 21. marts klokken 21 på TV3.