'Skatter' tilbage på skærmen

Michael Sommer og hans kæreste, Maria Hjort Kronholm, skal være med et i nyt tv-program

- Jeg vil gerne lave mere tv. Jeg synes, det er sjovt, siger Michael Sommer, der har været sammen med sin Maria i snart seks måneder. Privatfoto
- Jeg vil gerne lave mere tv. Jeg synes, det er sjovt, siger Michael Sommer, der har været sammen med sin Maria i snart seks måneder. Privatfoto

Michael Sommer, som de fleste nok kender som 'skatter', vender tilbage til skærmen i et nyt og endnu ret hemmeligt program.

Det fortæller 'Gift ved første blik'-stjernen til Ekstra Bladet uden dog at kunne gå så meget i detaljer med, hvad det præcis er for et program.

Det er sammen med sin nye kæreste, Maria Hjort Kronholm, at 28-årige Michael Sommer har sagt ja til at medvirke i endnu et tv-program. Ud over 'Gift ved første blik' har han også deltaget i 'Ex on the beach'.

Se også: 'Skatter' chokerer pigerne i knaldeprogrammet

- Vi må ikke sige så meget, men jeg kan godt sige, at det kommer til at handle om parforhold. Man kommer til at se en meget mere seriøs side af mig, afslører han dog.

For smykkedesigneren Maria Hjort Kronholm er det første gang, hun skal lave tv. Og det er ret grænseoverskridende, lægger hun ikke skjul på.

- Jeg er meget mere privat end Michael. Men det her handler om noget, der står mig meget nært. Det er en vigtig ting, og derfor har jeg sagt ja til det, siger hun.

Michael er allerede helt vild med at bo sammen med Maria. Privatfoto Danske kendte - 28. jan. 2020 - kl. 12:28 'Skatter' jubler: Tager stort skridt med kæresten

Maria Hjort Kronholm ser normalt ikke tv, og realitystjerner er nogle, hun mere eller mindre tager afstand fra. Hun har heller ikke set sin nuværende kæreste blive 'Gift ved første blik', og udsigten til at skulle se sig selv i fjernsynet er da også lidt skræmmende.

- Jeg har det fint med at være med i optagelserne, og der har jeg i øvrigt travlt med at holde styr på Michael, for han taler bare lige ud af posen hele tiden. Men jeg ved, at jeg ikke får det så fint med at se mig selv på tv, siger Maria Hjort Kronholm, der frygter at ende som en joke i Tobias Dybvads tv-program 'Dybvaaaad'.

- Jeg elsker det program. Jeg gider bare ikke at ende der selv. Men Michaels og mit program er så vigtigt, at jeg tager chancen, griner hun.

- Det er meget følelsesladet, og derfor er det dejligt at lave med Michael, som jeg stoler på, siger hun.

Det stormfulde forhold mellem Christina og Michael er langt fra slut. Parret venter barn, men er ikke længere sammen. Foto: DR Film, tv & radio - 10. okt. 2019 - kl. 21:00 Christina og Michael går fra hinanden - og venter barn

Hvad programmet hedder, og hvem der skal sende det, må Michael Sommer og Maria Hjort Kronholm ikke sige.

- Men det er en af de store kanaler. De skal følge os i et halvt år, og der kommer mellem tre og fem afsnit, siger Maria Hjort Kronholm, som faktisk var hende, der blev headhuntet til det nye program.

- Jeg blev spurgt af en af mine kunder, om jeg ikke havde lyst til at være med i sådan et program. Og så passede det bare perfekt med Michael. Jeg tror, at man vil komme til at se en meget mere moden siden af ham, end man gjorde i 'Gift ved første blik', siger hun.

Den vurdering er Michael Sommer enig i.

- Det program er jeg vokset af. Jeg er faldet meget mere til ro. Det tror jeg, at man vil kunne se, siger han og fortæller, at trods det stormfulde forhold med Christina, så fortryder han ikke, at han medvirkede i 'Gift ved første blik'.

- Men 'Ex on the beach' fortryder jeg. Det var en drengedrøm for mig, men jeg skulle ikke have været taget afsted, erkender han.

Se også: 'Skatter' mentalt ødelagt og træt: - Jeg var desperat efter kærlighed

Det nye program om Michael Sommer og Maria Hjort Kronholm bliver sendt i 2021.