Skilsmissen har truet før: Var utro med balletdanser

Det er langtfra første gang, at Bubber og 'Ibsen' har knas i forholdet

Redigering: Signe Skov.

Torsdag kom den 54-årige tv-vært Bubber med en chokmelding, da han fortalte til Ekstra Bladet, at 28 års ægteskab med hans kone, Christina Ibsen Meyer, er slut, og at han samtidig venter barn med en ny kvinde.

Det er dog langtfra første gang, der er knas i ægteskabet mellem Bubber og Christina Ibsen Meyer.

Blandt andet har Bubber tidligere i tv-programmerne 'Danmark ifølge Bubber' og 'Stjernerne på slottet' afsløret, at han for år tilbage har været Christina Ibsen Meyer utro med en balletdanserinde i det cirkus, hvor de begge arbejdede på daværende tidspunkt.

- På et tidspunkt trak jeg hende til side og kyssede hende, og så tænkte jeg, at det var sgu meget lækkert, fortalte Bubber om begyndelsen på sin affære, der endte med, at han inviterede sin cirkus-kollega på hotel.

Bubber skal skilles og venter barn med en ny kvinde. Foto: Jakob Jørgensen Danske kendte - 15. nov. 2019 - kl. 11:50 Lagt for had efter chok-brud: - Det er rigtig hårdt lige nu

Da 'Ibsen' blev klar over utroskaben pakkede hun alle sine ting og tog parrets fælles datter Sofia med sig. Det førte til et ultimatum.

- Der lå en post-it på køkkenbordet, og så skrev hun: 'Jeg bor her ikke mere', og så stod der så, at her er nummeret på en psykolog, og lad være med at ringe, før du har snakket med psykologen, fortalte Bubber videre om den dramatiske epsiode.

Bubber fortalte fredag til Ekstra Bladet, at det har været hårdt at offentliggøre skilsmissen. Foto: Mie Brinkmann
Bubber fortalte fredag til Ekstra Bladet, at det har været hårdt at offentliggøre skilsmissen. Foto: Mie Brinkmann

Chokerende sårbar
For Bubber var det en øjenåbner.

- Det var virkelig et wakeupcall. Jeg havde overset alle blinkende lamper, har han tidligere fortalt til Ekstra Bladet.

- Da ordene faldt, kunne jeg ikke mærke noget som helst, men for første gang blev jeg klar over, at jeg kunne miste alt det, jeg hidtil bare tog for givet og troede på. 'Ibsen' er jo det halve af mit liv. Min historie. Mine børns mor ... Jeg blev chokeret over, hvor sårbar jeg var ... hvor let det er at miste noget, der er så svært at bygge op, sagde han videre.

Bubber blev morfar i foråret. Nu skal han være far igen. Foto: Jakob Jørgensen Danske kendte - 14. nov. 2019 - kl. 17:49 Går fra konen: Venter barn med ny kvinde

Bubber og 'Ibsen' blev gift i 1991. Sammen har de børnene Sofia, Oscar og Laura, der alle er voksne. I maj i år fødte Bubbers datter Sofia en søn, og dermed blev Bubber morfar for første gang.

Blå bog: Bubber

  • Født 11. december 1964 i Hellerup
  • Døbt Niels Christian Meyer, men i offentligheden kendt som Bubber
  • Kælenavnet stammer fra farfaren, der, da han så den nyfødte dreng første gang, udbrød 'bubbele', der på jiddisch betyder dukkebarn
  • Blev i første omgang kendt for børneprogrammerne 'Bubbers badekar' og Snurre Snups søndagsklub'
  • Er i dag en af Danmarks mest kendte tv-værter og kan blandt andet skrive programmerne 'Danmark ifølge Bubber' og 'Bubber og B.S. på sit cv
  • Bubber blev i 1991 gift med Christina Ibsen Meyer. Sammen har de børnene Sofia, Oscar og Laura, der alle er voksne

Mest læste i flash!