Skilt fra 'Skatter': Her er Michaels nye projekt

Michael fra 'Gift ved første blik' har planer om at hjælpe folk med datingproblemer

Ekstra Bladets 'Gift ved første blik'-eksperter var dybt bekymrede for Michael og Christina, som de mente gik for hurtigt frem. Nu er parret ikke længere sammen.

Michael Sommer, kendt fra DR-programmet 'Gift ved første blik', har besluttet sig for at kaste sig ud i et nyt eventyr.

'Jeg er gået sammen med min bedste kammerat, som har et stort og bredt kendskab til datinguniverset, som det ser ud lige nu', skriver Michael Sommer på Instagram.

Vennernes nye tv-kanal skal omhandle en masse forskellige ting, men indholdet kommer udelukkende til at relatere sig til dating og kærlighed.

'På kanalen vil vi komme omkring mine oplevelse med 'Gift ved første blik', men også bare omkring dating generelt! Vi vil afprøve en masse kærligheds-eksperimenter, tale om dating og sidst men ikke mindst svare på en masse spændende spørgsmål om dating og kærlighed'.

Vennernes nye kanal går i luften på Facebook 7. november.

 

Michael og Christina blev ellers hurtigt glade for hinanden, men det hele vendte, da de kom hjem fra bryllupsrejsen. Foto: DR
Michael og Christina blev ellers hurtigt glade for hinanden, men det hele vendte, da de kom hjem fra bryllupsrejsen. Foto: DR
 

Michael Sommer blev gift med Christina Arenholdt Nielsen i DR-programmet 'Gift ved første blik'. Parret havde mange op- og nedture i programmet, men endte dog med at forblive gift, da eksperimentet nåede til vejs ende.

Efterfølgende kunne Ekstra Bladet dog afsløre, at Christina var blevet gravid i løbet af tv-ægteskabet, men at parret var gået fra hinanden.

'Vores ægteskab har været fyldt med masser af glæde og ønsker om en fælles fremtid og familie, men også med en masse udfordringer og konflikter. Vi er gået fra hinanden, men er stadig gift og taler sammen. Det er dog en ekstra skrøbelig tid for os lige nu, da Christina er gravid, skrev parret i en fælles udtalelse.

Henriette Hansen og Claus Henriksen er ikke længere gift. Nu er de 'bare' kærester. Foto: DR Film, tv & radio - 10. okt. 2019 - kl. 20:58 - Det gik helt i opløsning

Men siden da er parret blevet skilt, og tirsdag kom det frem, at parret også har valgt at få en abort.

'De sidste sidste uger har været utrolige hårde for mig. At stå alene, gravid med et forlist forhold. I den seneste tid er det da også blevet klart for mig, at Michael og jeg ikke kan tilbyde et barn det vi gerne vil. Det er den sværeste beslutning jeg har skulle træffe i mit liv, men samtidig er jeg også sikker på, at det er det rigtige for os begge. Jeg har kæmpet til det sidste for Michaels og mit forhold og ikke mindst pga. et kommende barn, men jeg ved nu, at det aldrig vil komme til at fungere. Michael og jeg er nu blevet skilt og har haft meget lidt kontakt, men jeg håber kun det bedste for ham i fremtiden', skriver Christina Arenholdt Nielsen i en meddelelse.

Michael Sommer har ligeledes sat nogle ord på den svære beslutning:

'Det har slet ikke været nogen nem beslutning for os. Men vi kan ikke tilbyde et barn, den familie og de rammer, som vi begge ønsker vores kommende barn skal vokse op i. Den sidste tid har været svær og Christina har stået meget alene, da vi ikke har været sammen og haft meget lidt kontakt. Jeg har stor respekt for hende - og ønsker jeg også kun det bedste for hende i fremtiden', skriver han.

Nu er de skilt og Christinas graviditet er endt i en abort. Foto: DR Danske kendte - 22. okt. 2019 - kl. 17:47 Christina og Michael skilt: Graviditeten er afbrudt