Skør nyhed: - Det er ikke helt godt

Anders og Torben findes nu som vaskeægte actionmænd, og det ved hovedpersonerne selv ikke lige helt, hvad de skal synes om

Anders og Torben er ikke ovenud begejstrede for de nye actionmænd, der forestiller dem selv. Foto: Anthon Unger
Anders og Torben er ikke ovenud begejstrede for de nye actionmænd, der forestiller dem selv. Foto: Anthon Unger

Anders og Torben nu som actionfigurer.

Ja... Du læste rigtigt.

Tvillingerne Anders og Torben, der er kendt fra TV2, er nemlig af den danske kunstner Frederik Emil Pallesen blevet lavet til to actionmænd-figurer.

Den nyhed fik en noget blandet modtagelse hos Anders og Torben, der i starten undrede sig meget over, hvorfor de pludselig var endt som actionfigurer.

- Da vi først hørte det, der synes vi, at det var mærkeligt, siger Torben til Ekstra Bladet og fortsætter:

- Men så viser det sig, at det er en kunstner, der har lavet dem. Han har lavet mange forskellige personer, og der er så kun lavet et sæt af de her figurer, og det er ikke noget, der er blevet sat i produktion, siger han videre.

Her ses dukkerne. Foto: Privat
Her ses dukkerne. Foto: Privat
 

Torben er dog ikke synderligt imponeret af ligheden mellem actionfigurerne og ham selv og tvillingebroderen.

- Det er jo en meget sjov idé. Men så godt ligner de jo heller ikke. Ansigtstrækkene er ikke helt gode. Det er ikke helt godt, og vi er mere bredskuldrede på figurerne, end vi er i virkeligheden, ellers skal vi i hvert fald have brugt en del tid i fitnesscenteret siden sidst, siger han.

Anders og Torben havde en lang dag til Zulu Awards, hvor de kom direkte fra arbejde i Jylland. Foto: Anthon Unger Danske kendte - 16. feb. 2020 - kl. 07:05 Jubler efter TV2-program: - Det er dejligt

Alligevel har eksemplaret fundet plads i Anders og Torbens hjem.

- Vi har dem herhjemme, men de har ikke en bestemt plads endnu. Vi skal lige finde ud af, om vi vil have dem fremme eller ej, siger Torben og fortsætter:

- Vi synes jo, at det er lidt hyggeligt, og det generer os slet ikke, at det er blevet lavet. Til at starte med troede vi jo, at det var noget, der skulle i produktion, og det syntes vi var lidt underligt, men nu har vi fundet ud af, hvad der er op og ned, griner han.

Anders og Torben er blevet kendte ansigter, efter man har kunnet følge deres liv på TV2. Foto: TV2
Anders og Torben er blevet kendte ansigter, efter man har kunnet følge deres liv på TV2. Foto: TV2

Lidt skuffet
Til Ekstra Bladet fortæller kunstneren bag figurerne, Frederik Emil Pallesen, at han er stor fan af Anders og Torben og derfor besluttede sig for at lave dem.

- Jeg synes jo, at Anders og Torben er nogen sjove karakterer. Det er ikke dem, man tænker først som actionfigurer. Der er noget tegneserie og Dupont og Dupont over dem, og det kan jeg rigtig godt lide, siger han.

- Anders og Torben synes jo ikke rigtig, at dukkerne ligner dem. Hvordan har du det med det?

- Først blev jeg lidt skuffet over det og meget overrasket, for jeg tænkte ikke, at man ville blive skuffet, hvis man så en dukke, der var den bedste udgave af sig selv, men jeg tager det med et smil, og det er da bare sjovt. Jeg vidste jo godt inden, at der blev skruet lidt op, siger han.

Torben sammen med actionmændene. Foto: Privat
Torben sammen med actionmændene. Foto: Privat
 

Se også: TV2-tvillingerne: - Nu gør vi for alvor noget ved det

Frederik Emil Pallesen har lavet flere forskellige figurer foruden figurerne af Anders og Torben - blandt andre af iværksætter Jesper Buch kendt fra 'Løvens hule', og ifølge ham er der en særlig grund til, at han synes, det er sjovt.

- Jeg synes bare, at det er helt vildt sjovt at lave de her figurer. Jeg laver jo ikke masseproduktion, for jeg ser det som kunst. Jeg synes ikke masseproduktion er sjovt. Jeg maler ved siden af og laver kunst, og hvis jeg skulle masseproducere det, ville jeg tabe gnisten, siger Frederik Emil Pallesen, der sagtens kan bruge flere dage på at lave en figur.

- Hvad er kriterierne for, at du vælger at lave en dukke ud af en bestemt person?

- Det må gerne være nogen, folk har set før. Det er sjovest, hvis det er en, jeg har smilet af. En skæv person eller en, der rammer mig på den ene eller anden måde, siger han og tilføjer:

- Det er forskelligt, om jeg sælger dem, eller gør noget andet med dem. I det her tilfælde gav jeg dem til Anders og Torben, fordi jeg syntes, det var sjovt.

Kendte Nøgenchok på scenen: Kendte danskere smider tøjet