Skråsikker Christiane: Sådan vil jeg opdrage mine børn

Tv-vært og iværksætter Christiane Schaumburg-Müller har gjort sig nogle tanker om, hvordan hun vil opdrage sin ni måneder gamle søn og fremtidige børn

Foto: Polfoto
Foto: Polfoto

For knap ni måneder siden blev Christiane Schaumburg-Müller og Liam O'Connor forældre. Sammen fik de deres lille søn Constantin.

Tv-vært og iværksætter Christiane har derfor gjort sig nogle tanker om, hvordan hun vil opdrage sin søn og eventuelt fremtidige børn. Det skriver hun på sin blog.

- Jeg er så taknemmelig over min opvækst, og er meget opmærksom på at tage nogle ting med mig. Mit barndomshjem var overfyldt med kærlighed og rutiner, skriver hun på bloggen.

Se også: Ærlige Christiane: Mit forhold til min mor har ændret sig

Sådan vil jeg opdrage
Chrichri-ejeren Christiane Schaumburg-Müller er skråsikker på, at hun vil tage familieoplevelserne med videre til sin søn.Hun skriver blandt andet, at hun er vokset op med faste familietraditioner, hvor hele familien spiste aftensmad sammen hver dag, og hvor kartoflerne blev serveret i fad og ikke fra gryden.

- Vi havde søndags-morgenmad og søndags-udflugter, og hver fredag var der hjemmebag og film i sofaen. Denne dag måtte man falde i søvn i sofaen, når øjnene ikke kunne længere, skriver hun på bloggen.

Christiane synes selv, at hun havde en dejlig opvækst. Hun er derfor ikke i tvivl om, at hun vil bringe de samme værdier videre til sin søn.

Sammen med rapperen og musikeren Liam O'Connor har de sønnen Constantin. Men Christiane håber dog på flere børn i fremtiden.

Skærm

Mest læste i flash!