Skrevet ud af 'Klovn': Overvejede at emigrere

Claire Ross-Brown ville rigtig gerne være med i den kommende 'Klovn'-film, men det fik hun ikke lov til

Claire forklarede allerede sidste år, hvorfor hun ikke har været med i Klovn-universet siden sæson 3 af serien, der sidenhen blev til film. Video: Olivia Loftlund

Når Casper Christensen og Frank Hvam i slutningen af januar 2020 har premiere på den tredje og sidste film i 'Klovn'-universet, 'Klovn: The Final', bliver der gensyn med en række populære karakterer fra serien og de to tidligere film.

Det bliver dog ikke til et gensyn med Claire Ross-Brown, som i 14 episoder i løbet af de første tre sæsoner indtog rollen som Casper og Franks sekretær af samme navn.

Det fortæller 47-årige Claire Ross-Brown til Ekstra Bladet, hvor hun gør det klart, at det i hvert fald ikke er manglende interesse fra hendes side, der gør, at hun ikke er med i den sidste film.

- Nej, desværre. Jeg synes, at det kunne være så sjovt. Jeg synes, at både Casper og Frank er virkelig søde og dygtige. Men jeg tror, at de godt kan lide at finde nye mennesker at arbejde med, siger hun.

Casper og Frank tager en allersidste tur i biograf-manegen. Foto: Holly Stein Film, tv & radio - 12. aug. 2019 - kl. 09:59 Kæmpe 'Klovn'-nyhed

Hendes karakter fik en brat afslutning i 'Klovn'-universet, da hun blev fyret af Casper og Frank.

Siden har Claire ikke været en del af hverken serien eller de to film, og hun indrømmer, at hun havde håbet, at folk ville få at vide, hvad der efterfølgende skete med sekretæren.

- Det ville have været dejligt at være med for sidste gang, og jeg synes også, det havde været smart, for min karakter var så populær. Jeg synes, det kunne være interessant at se, hvad der er sket.

- Måske har de tænkt på det, men det er ikke blevet til noget. Det kunne have været godt, men jeg har det fint med det, siger hun.

Claire Ross-Brown er tilbage som skuespiller efter en længere pause. Foto: Olivia Loftlund Danske kendte - 26. okt. 2018 - kl. 12:58 Har du også undret dig?: Derfor var Claire ikke med i 'Klovn'

Håber på hovedroller
I de senere år har Claire Ross-Brown ikke været meget på skærmen. I stedet har hun kastet sin opmærksomhed på tasker, og til december lancerer hun mærket CJ London. Men det betyder ikke, at hun endegyldigt har droppet karrieren som skuespiller.

- Jeg vil gerne lave mere skuespil, men jeg synes desværre, at det er meget begrænset med muligheder. Sidste år var jeg med i Viaplay-serien 'Friheden', men det var kun i ét afsnit. Jeg ville elske at have hovedrollen i en ny tv-serie eller noget. Jeg har slet ikke lagt skuespillet på hylden, siger hun.

Hun mener, at hun igen kunne få gang i karrieren som skuespiller, hvis hun valgte at kigge mod udlandet.

- Jeg tror, jeg ville have flere muligheder, hvis jeg boede i et andet land, men jeg elsker at bo i Danmark, og hele min familie er her, siger Claire, som har haft flytning i tankerne.

- Jeg har overvejet det for flere år siden, men så skulle jeg flytte, og hele familien skulle flytte. Og hvis jeg så på et senere tidspunkt fik en ny rolle, så skulle familien flytte igen. Så nej, jeg valgte at blive i Danmark.

Se også: Mia Lyhne: Træt af at være irriterende mor

Mest læste i flash!
Hent flere