Skuespiller afslører vildt ritual

Mens andre giver kalendergaver og bager småkager, har skuespilleren Simon Stenspil en noget anderledes tradition

Vildt tøj er ikke kun en juleting for Simon Stenspil. Da han deltog i 'Vild med dans', flashede han en skjorte, som med egne ord var 'hans største ønske'.

Kalenderen skriver december, og det betyder, at de fleste danskere nu er i fuld gang med juleindkøb, julehygge og juletraditioner.

Skuespillerparret Simon Stenspil og Anna Stokholm er ingen undtagelsen, og over for Ekstra Bladet afslører Simon, at han har en helt særlig juletradition, som han går meget op i.

- Jeg startede en ret vild juletradition for et par år siden, som går ud på, at jeg hver dag i december skal have en ny julesweater på. Jeg er tæt på at have 24, men jeg er der ikke helt endnu. Og jeg vil så gerne have så mange som muligt fra min familie med på den, så det prøver jeg ihærdigt på. Det er en stor ting for mig at have den her tradition, lyder det fra Simon.

- Jeg er med på sweatrene, jeg får en ny hvert år, griner Anna.

- Det er det, man kalder frivillig tvang, fortsætter Simon og tilføjer, at parret ikke skal holde juleaften sammen, men tilbringe den med hver deres familie.

Simon og Anna mødte hinanden i 2017, hvor Anna spillede over for Simons storesøster, Cecilie Stenspil, og parret blev hurtigt forelsket. Foto: Stine Tidsvilde.
Simon og Anna mødte hinanden i 2017, hvor Anna spillede over for Simons storesøster, Cecilie Stenspil, og parret blev hurtigt forelsket. Foto: Stine Tidsvilde.
 

Se også: Vidunderligt at have Frank Hvam som far

Mere 'Sygeplejeskolen' på vej
I 2019 blev året, hvor Anna Stokholm for alvor tonede frem på skærmen i diverse tv-serier og blev et mere velkendt ansigt. Hun håber også på, at 2020 byder på flere tv-og filmproduktioner, da hun har fundet ud af, hvor meget hun brænder for det.

- I 2019 har jeg for alvor fået lov at mærke, hvad film og tv kan. Jeg har nået at lave tre tv-serier på et halvt år, hvilket er helt vildt og meget nyt for mig, for jeg laver mest teater. Det er virkelig noget helt specielt, og det er et dejligt fællesskab, man får på tv-og filmproduktioner. Så jeg krydser fingre for, at det kan fortsætte, fortæller hun.

Dog ved skuespilleren godt, hvad hun skal lave, når hun kommer hen mod foråret.

- 'Sygeplejeskolen' vender jo heldigvis tilbage, vi starter optagelser til sommer, så det er dejligt. Jeg ved, jeg skal være med, og jeg glæder mig, for jeg holder så meget af det hold. Vi er mange, der er med igen. Og så krydser jeg fingre for, at 'Minkavlerne' også får en sæson mere. Det vides ikke endnu, men jeg får det forhåbentlig at vide i det nye år.

Simon Stenspil blev for alvor landskendt, da han deltog i 'Vild med dans' i 2018. Foto: Mogens Flindt.
Simon Stenspil blev for alvor landskendt, da han deltog i 'Vild med dans' i 2018. Foto: Mogens Flindt.
 

Det er dog ikke kun Anna, der håber på at få mere erfaring med tv-og filmproduktioner i det nye år. Kæresten har nemlig samme drøm:

- I år har der været mange op-og nedture, som der jo er i branchen, men til gengæld har jeg fundet ud af, hvad jeg gerne vil lave mere af. Det er jo ikke, fordi det er hårdt, hvis man sammenligner med folk, der er syge eller lignende, men man kan ikke løbe fra, at det er en hård branche, forklarer han.

- Man skal finde ud af, hvad man egentlig brænder for. Og det har jeg fundet ud af. Jeg vil gerne lave mere film og tv. Min skuespillervej skal gå den retning.

Umut Sakarya har valgt at trække sig fra 'Vild med dans'. Foto: Mogens Flindt Danske kendte - 31. okt. 2019 - kl. 14:38 'Vild med dans'-vinder hylder Umut