Skuespiller i uheld lige inden premiere: - Jeg stortudede

Lise Koefoed er kommet til skade lige inden premieren på 'Vild med dans - The Musical', som hun har en rolle i

Her ses Lise med armen i gips. Foto: Privat
Her ses Lise med armen i gips. Foto: Privat

I sidste uge kom skuespilleren Lise Koefoed, der er kæreste med 'X Factor'-dommeren Ankerstjerne, galt afsted under en prøve til 'Vild med dans - The Musical', som har premiere i næste uge.

Lise, der i musicalen skal danse med 'Vild med dans'-stjernen Morten Kjeldgaard, snublede uheldigvis i sit kostume under prøven, og hun faldt så uheldigt, at hun brækkede sit håndled.

Det oplyser Have i en pressemeddelelse.

Lise Koefoed fortsætter forestillingen som planlagt, men har nu underarmen i gips. Det har gjort, at det har været nødvendigt at lave et par justeringer i hendes rolle. Uheldet kommer dog ikke til at gå ud over den dans og de løft, der er planlagt for Lise i musicalen.

Ifølge Mai Manniche havde hun et stormfuldt forhold til Blachman. Foto: Olivia Loftlund/Linda Johansen Danske kendte - 18. feb. 2020 - kl. 21:49 Frustreret Blachman: - Vi har ikke engang knaldet

Selvom uheldet kommer ubelejligt, har Lise Koefoed det godt efter omstændighederne.

- Det skete til en prøve på scenen, halvanden uge før premieren. Vi skulle sætte kostume og dans sammen for første gang, og da jeg skulle tage nogle simple trin bagud, sætter min hæl sig fast i nederdelen, og jeg ryger direkte på røven og tager fra med venstre hånd. Jeg lander lige nøjagtig så uheldigt, at håndleddet brækker. Sjovt nok gjorde det mest ondt i bagdelen, men produktionen syntes lige, jeg skulle få tjekket håndleddet på skadestuen, siger hun.

Her ses Lise med armen i gips. Foto: Privat
Her ses Lise med armen i gips. Foto: Privat

På trods af uheldet er Lise Koefoed ved godt mod. Foto: Privat
På trods af uheldet er Lise Koefoed ved godt mod. Foto: Privat
 

Lise Koefoed er dog glad for, at uheldet ikke får større konsekvenser for hendes rolle i musicalen.

Den nye gruppe Sway er trætte af at blive sammenlignet med Maria og Bea fra sidste års 'X Factor'. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix Film, tv & radio - 19. feb. 2020 - kl. 06:51 Rasende 'X Factor'-deltagere: - Det er noget bullshit

- Det får heldigvis ikke nogen påvirkning for forestillingen - der er kun foretaget småjusteringer i dans og kostumer, hvilket jeg er lykkelig for! For jeg blev godt nok ked af det, da jeg fandt ud af, at hånd og underarm skulle i gips i fem uger. Jeg stortudede ærlig talt og så lige det hele ramle for mig, men allerede dagen efter var Morten og jeg i fuld sving med at få den stive arm integreret i dansene, siger hun videre og understreger, at hun er ved godt mod:

- Jeg er ved godt mod i forhold til at gennemføre forestillingen. Jeg ville selvfølgelig helst have været foruden, men det går overraskende 'smooth', og jeg glæder mig bare over, at jeg stadig kan give den maks gas på scenen, siger hun.

Lise Koefod skal i musicalen spille rollen som Majken, der skal deltage i programmet som nydanser.

Sammen med Ankerstjerne har Lise Koefoed datteren Lea.

'Vild med dans - The Musical' har premiere 22. februar på Østre Gasværk.

Lise Koefoed danser i forestillingen sammen med Morten Kjeldgaard. Foto: Miklos Szabo
Lise Koefoed danser i forestillingen sammen med Morten Kjeldgaard. Foto: Miklos Szabo